Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
724 Haakon Haakonsssn.
o. s. v. maatte medtage lang Tid, saa at man dertil vistnok aller mindst
fan regne ti Aar, komme vi derved saa ncer henimod Aarrt 1226, at
Sandsynligheden for, at Beslutningen om et saa vigtigt Skridt just da,
under hans Sygdom, kom til Modenhed, bliver overvejende. Det maa
vistnok betragtes som noget hojst usædvanligt, at han ftaa denne Maade
dortskjenkede sin Wts Hovedgaard, men det finder sin Forklaring i den
Omstcrndighed, at han ikke havde nogen egtefod Son at overlade den
til l), og at den derfor efter den almindelige Arvegang maatte komme til
at tilfalde hans Datter, Dronning Margrete, og derved ogsaa Kon
gen. Thi ham undte han den vistnok saa lidet, at han langt heller
saa den i Kirkens Hccnder, istrr naar han deroed ganske kunde vinde
Gejstligheden for sig, medens tillige hans Navn ved en saa storartet
Gavmildhed kom til at glimre. log for sig indeholder saaledes denne
Stiftelse fra hans Side unegtelig en Aabenbarelse af det ukjcrrlige
Sind, han bar til sin Svigerson. Med Hensyn hertil traf det ret hel
digt, at Sigurd Nibbung var bleven aflost af Junker Knut i Anforselen
for Ribbungcrne. Thi Sigurd stod, som vi have seet. ganske vist paa
en venskabelig Fod, ja efter al Sandsynlighed endog i hemmelig Forstaaelsc
med Skule, og der er endog Grund til at antage, at de tilsammen havde
aftalt en Plan, der stod i Forbindelse med de foregivne Korstogs
rustninger, og som alene Sigurds uformodede Dod hindrede fra at komme
til Udforelse. Men Knut, Haakon Jarls Son og Repræsentant, maatte
have Interesser og Sympathier, der laa alt for meget i Strid med Jar
lens, til at endog det fcelles Uvenskab med Kongen kunde knytte dem
sammen, og derved bragtes Jarlen atter til, om end mod sin Tilbojelighed,
for en Tidlang at ncrrme sig Kongen og lade sine Planer mod ham hvile.
Saaledes vare Forholdne beskafne, da Merkesmanden Thorstein Heim
nes, som Kongen havde afsendt fra Oslo, efter 8 eller 9 Dages Nejse ankom til
Bergen, bebudede Kongens ncer forestaaende Ankomst, og bad dem at oppebie
ham. Uagtet de i Fsrstningen nok saa djervt havde efterkommet hans Anmod
ning om at indfinde sig hos ham, bleve de dog nu noget forknytte ved at
hore, at han saa snart var i Vente, thi de havde, siges der, faaetetNys om,
maastee gjrnnem Thorstein selv, om at Kongen medbragte Breve, hvorved de
vare temmelig kompromitterede Hvad dette var for Breve, siges ikke.
Mening antydet, at den fsrste Beslutning om Klostrets Oprettelse er tagen
under Jarlens Sygdom 1226.
i) Hans uegte Son Peter, med Andres Skjaldarbands Kone, (se ovenfor S.
621) var da endnu ikke anerkjendt.
’) I Sagaen staar: „Da Thorstein kom nord, tyktes Jarlen og Erkcbi
stoppen have spurgt at Kongen monne vilde komme frem med Breve, som
han fandt ikke ganske at vidne om Trostab fra deres Side mod ham."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
