- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
732

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

732 Haakon Haakonsssn.
Forfølgelsen stede, ikke bavde faaet Mad siden Dagen forud. Men Ribb
ungerne begyndte at skyde paa dem, saa at der ej blev noget af Spiisnin
gen, og begge Parter fortsatte deres Vej saa hurtigt de kunde. Nibbun
gerne, som havde et lidet Forspring, lagde forst hen til Kirkebsen og gave
sig herfra til at udstjeldr Virkebeinerne, efter som disse ncrrmed? sig. Da
Kongen kom, bod han dem holde op med slig Daarstab, og heller vente
indtil hans Skibe kom, thi da kunde man strides med andet end Ord
Ribbungerne svarede, at det vilde de gjerne. Men aldrig saa snart havde
Kongen faaet 14 Skibe samlede, og lavede sig til at drage imod dem,
forend Ribbungerne flyttede sine Skibe osten om Kirken, og droge dem op i
Vingersoen, Virkebeinerne roede efter, og uagtet Ribbungerne havde ind
taget en meget fordeelagtig Stilling overst paa den hoje, men storste Delen
af blod Leer bchaaende Aabrcd, styrede de dog lige imod dem. Ribbun
gerne toge fremdeles Flugten, og roede langs efter Vingerssen, medens
Kongen forfulgte dem paa Landsiden; da de vare komne til dm anden
Ende, sprang de i Land, og satte til Skovs, men Kongen var saa ncrr efter
dem, at ban fik faldet flere af de bagerste. Han forisatte ikke Forfølgelsen
lcrnger for denne Gang, men tog alle deres Skibe og vendte tilbage til det
Sted, hvor han havde forladt sine; her lod han gjore Holdt, for at hans
Folk endelig kunde faa sig Mad og nodvendig Hvile, thi det var nu Man
dag Morgen (17de Mai), og de havde uafladelig vcrret paa Ferde heelt
siden Loverdagen. Dog udsendtes der for at holde Oje med Fien
dens Vevcrgelser, og disse kom snart tilbage med den Efterretning, at han
havde taget den korteste Vrj ovi’r Grcrndsen. Kongen vendte sig da atter
vestover, lod sine Skibe paany slcebe over Fund-Eidet, derpaa op i Vormen,
og videre til Mjosen. Han tilbragte Ehristi Himmelfartsdag (20de Mai)
paa Hamar hos Biskop Hallvard, ug ordnede atter de nu fra Ribbungerne
befriede Oplandes Anliggender. Endelig satte han, som forrige Gang,
Mcrnd til at bevogte Skibene, og begav sig derpaa tilbage til Oslo, hvor
han efter 14 Dages Forlob, altfaa i den fsrste Halvdeel af Juni, beredrde
sig til at drage efter til Elven, hvor han vel maatte formode at Fiendens
Hovedstyrke nu var at finde -).
Men endnu forend han havde forladt Oslo, kom der Brev fra Knut,
Fru Christina og Wskil Lagmand med Bon om, at ban vilde tilftaa Knut
Lejde, for at han kunde indfinde sig hos ham, saa snart han var kommen
ssterpaa, men de bade derhos, at dette maatte holdes hemmeligt, da man
’) Det var fornemmelig Harald afLauftun, som fljeldte Virkebeinerne ud. Efter
en anden Beretning lod Kongen Olaf Sundramme, i Arnbjsrns Trop, bede
Virkebeinerne ikke at svare paa Ribbungernes Grovheder.
’) Haakon Haakonssons Saga Cap. 154.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free