Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
733
1227, Junker Knuts Svig og Nederlag ved Gidsvold.
ellers kunde befrygte at Nibbungerne vilde drcebe Knut, hvis de erfarede
at han vilde forlade dem. Kongen havde al Grund lil at antage dette
Tilbud for oprigtigt, thi Knuts Sager stode nu heel daarligt; forfulgt
fra Vygd til Bygd, og omsider jaget ud af Landet, havde han mistet alle
sine Skibe og mange af sine bedste Folk, saa at der ikke fyntes at verre
anden Frelfe for ham, end enten at forlige sig med Kongen og modtage
de gode Tilbud, denne saa ofte havde gjort ham, eller slaa alle Tanker om
Magt og Anseelse i Norge af Hovedet. Kongen strev derfor med Glade
tilbage, at hans Frcende Knut skulde vcrre ham velkommen, og luvede ham
baade Lejde og hæderligt Forlig. Derpaa sejlede Kongen afsted. Biskop Orm
saavel som mange Lendermcend ledsagede ham, da han onskede, at de skulde
vcere tilstede ved Forligsmodet. Men ved Ankomsten lil Gola-Elven blev
det Kongen meldt, at Nibbungerne endnu laa oppe i Vernercn
Han sendte derfor Bud til Fru Christina, for at erfare, om Knut agtede
at holde sit Tilsagn. Fru Christina lod svare,, at hun selv skulde komme
vg slutte Fred paa sin Son Knuts Vegne. I Forventning heraf sad
Kongen hele 14 Dage i Kongehelle, men uden at see noget enten til hende
eller Knut. Tog kom der Dag for Dag Bud fra hende, som meldte at
Knut strax vilde indfinde sig -). Saaledes bled Kongen holdt fast med
tomme Lofter, medens Knut derimod havde langt andet fore; ad Neje,
hvor Skibe aldrig for havde vcrrct dragne, lod han Fartojer slabe fra
Vcrneren over Eidskogen til Glommen, og derfra op i Vormen Ncer
havde hans Nidingsstreg lobet heldigt af, thi han kom heel uforvarende
over nogle af Birkebeinerne, der laa med nogle Fartojer udenfor Gids
vold? og uagtet disse i Hast fik sendt Bud til den endnu ved Eidsvold
forsamlede Bondehcer, af hvilken de kjekkeste kom dem til Undscetning. fik
Nibbungerne dog, iscrr ved deres storre Skibe, saaledes Overhaand, at Bir
kebeinerne efter en hidsig Kamp hvorved mange af dem bleve simrede
vare ncer ved at tage Flugten. Men da kom lon Ketling og Erling
Numstav dem til Undscetning paa en Karve, og dette gav Slaget en anden
Vending. Mandfaldet blev storst paa Nibbungernes Side, og forend man
ventede det, gave de sig paa Flugten. Knut styrtede sig i Vandet og red
dede sig med Nod og neppe, mange af Nibbungernes bedste Folk bleve
drcrbte, og alle deres Skibe faldt i Virkebeinernes Hcender. Sejren var
l) Hid hen havde de vel begivet sig paa sine Skibe ad Vrangselvens Vasdrag.
2) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 154.
2) Sagaskriveren ytrer sin Misbilligelse af denne trolose Ferd saaledes: „Hr
Knut brugte da et Kneb, som hans Fader Haakon Jarl aldrig vilde
tilladt sig, og som var forbundet med „megen Svig".
) Blandt de faarede vare ogsaa Ivar af Skedjehov, der fik en Skade i Foden,
hvoraf han siden stedse haltede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
