Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1227. Skule Jarl og Valdemar den 2den. 737
dennes uventede Tilfangetagelse ved Grev Henrik af Schwerin. At Skule
allerede da ponsede paa Planer til at bringe Viken, eller hele Norge, un
der Valdemars Overhrrredomme, men selv herske som hans Vasall, er
allerede ovenfor omtalt som HM sandsynligt. Valdemar sad i Fcrngsel
indtil 21de December 1225, og begyndte ikke lccnge derester at rejse sig
igjen, for at vinde de under sit Fangenskab tabte Besiddelser tilbage.
Skule Jarl fornyede ligeledes sine Forsog paa at knytte Forbindelser med
ham. Det er ovenfor berettet, hvorledes han allerede om Hosten 1226
sendte Kolbein Ketturygg og Grunde Fehirde ned til ham, og hvorledes
disse, da de paa Tilbagevejen laa indfrosne i Marstrand, bleve overfaldne
og drcebte af Ribbungerne Hvilket Erende disse Udsendinger egentlig
havde haft, siges ikke, men at det maa have vcrret et Seende af Vigtig
hed, kan skjonnes deraf at saa hojtstaaende Mcend valgtes dertil; og hvad
sårskilt Grunde Fehirde angaar, da havde han, som vi vide, vcrret en af
de fornemste blandt Baglerne; han havde allerede ved Philips Hof be
klædt det viglige Fehirde-Gmbede, og ligesom man maa antage, at han fra
denne Did havde mange og vigtige Forbindelser ved Kong Valdemars Hof,
saaledes viser den Omstccndighrd, at han ej/som de ovrige Vaglrrhovdin
ger, gik i Kongens Tjeneste, men i Jarlens, temmelig klart, at han maa
have vcrret mere fiendtligt sindet mod Kongen end disse, og hort til den
engere Kreds af dem, der efter Kong Philips Dod sluttede sig om hans
Broder, Hr. Andres Simonsson. hvilken igjen, som vi have seet, traadte
iet Slags intimere Forhold til Skule. Da Krigen mod de nordiske
Smaafyrfter og Gjenerobringen af de frafaldne Landskaber paa denne Tid
var Valdemars Hovedformaal, og det derfor var ham om at gjsre at
samle saa mange Tropper, som muligt, under sit Banner, have vel ogsaa
hans Forhandlinger med Skule Jarl fornemmelig drejet sig om at denne
skulde deeltage i Krigen. Men en saadan Understottelse tilsagde eller gav
Skule neppe for Met, og man kan vcrre temmelig vis paa, at hvis Skule
har forbundet sig til at yde ham Hjelp, har Valdemar ogsaa paa sin Side
givet Skule Tilsagn om Gjentjenrster, der ej godt kunde beståa med Haa
kons Interesser, og neppe sigtede til mindre end at stode ham fra Tro
nen. At Skule virkelig har lovet at komme Valdemar til Hjelp med Folk
og Skibe, kan man med Sikkerhed slutte deraf, at da Kong Haakon, strax
efter den sidste, fuldstændige Oplosning af Nibbungernes Flok, begav sig
til Bergen i Folge med Junker Knut, modte han i Seloerne ved Lin
desnes Skule Jarl, der med mange og store Skibe agtede sig ned til
Danmark -). Gn saadan Udrustning vilde lackn fornuftigviis ikle have
l) Se ovenfor S. 651.
2) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 157.
Munch. Det norffc Folks Historie. 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
