Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1227. Junker Knuts Giftermaal med Skule Jarls Datter. 739
en Tid ej havde Udsigten til Valdemars mcrgtige Hjelp for Gjnene, fandt
ogsaa bedst sin Regning ved at vise Blidhed og Venlighed mod Kongen.
Det skulde synes, som om det ogsaa maatte vcrre blevet et nyt og slettere
Baand imellem dem, at Dronning Margrete, Jarlens Datter, netop un
der hans Ophold i Vergen denne Host fodte sin forste Son, Olaf, til
Verden ’), og det maatte derhos bebude de bedste Udsigter for den frem
tidige gode Forstaaelse mellem Kongen og begge de ovrige forrige Kron
prcrtendenter indbyrdes, at Junker Knut, sandsynligviis efter Kongens Til
skyndelse, bejlede til og egtede Jarlens anden Datter, Ingcri> Men
mod Skules umcrtteligc Wrgjerrighed og aldrig hvilende Lyst til politiske
Mackinationer sormaaede ingen saadanne Hensyn at danne nogen Modvegt.
Ved at skjenke Knut sin Datters Haand havde han v,stnok kun de poli
tiske Fordele for Oje, som denne Forbindelse, der i sig selv maatte vcrre ham
übehagelig, kunde bringe ham, og han haabede vel at kunne benytte den unge.
charakteersvage Mand som et Redskab for sine Interesser. Han fik det og
saa maget saaledes, at Knut skulde folge med ham til Throndhjem. og ud
virkede derhos Kongens Samtykke til, at han selv den folgende Våar,
ledsaget af Knut og flere andre Herrer, maatte drage over "and til Kong
Valdemar, hvilken han vel haabede da var kommen nogenlunde til Krcrfter
efter Nederlaget, og ved hvis Hof han desuden havde lettere ved at
virke paa Grkebiskoppen af Lund til Skade for Kong Haakons Onster.
At Kong Haakon og hans forstandige Raadgivere skulde have ncrret
Tillid til Skule, og ikke gjennemstuet de fleste as hans Planer, synes lidet
troligt. Men at Haakon desuagtet, som det synes, gjorde saa lidet for
at hindre disse Planer, og tillod ham saa uhindret at gjore og lade hvad
han vilde, endog nåar han ncrsten aabenlyst gjorde Forberedelser til at
stode ham fra Tronen, kan neppe forklares af anden Aarsag, end at Haa
kon engang for alle havde besluttet, for Fredens og Sommelighedens
Skyld at taale alt hvad der paa nogen Maade kunde taales, og ikke at
vcrre, ja endog at undgaa Skinnet af at vcrre. den angribende Part, saa
at Ansvaret og Bebrejdelsen for at have yppet ny Borgerkrig alene maatte
hvile paa Jarlen. Han har vel ogsaa nu folt sig saa sitter paa Tronen
og ved Undersaatternes Wdest. at han ikke synderlig frygtede Jarlen.
Men som et Tegn paa, at Haakon dog var forberedt paa det vcerste. og
betcrnkt paa at flasse sig Venner, ved hvis Hjelp han kunde holde et For
bund mellem Skule Jarl og Valdemar Stangen, kan man vel betragte
den venskabelige Forbindelse, som han paa denne Tid indledede, eller maastee
allerede havde indledet, med Europas mcrgtigste, talentfuldeste og statsklo
>) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 158.
47 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
