Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740 Haakon Haakonsssn.
geste Monarch paa den Tid. Kejser Frederik den 2den i Tydskland.
Deres Stilling med Hensyn til Europas davcrrende politiske System
maatte allerede i og for sig danne mange Berøringspunkter mellem dem.
Skjsnt i sin Barndom understottet og saa godtsom opdragen af Pave In
nocentius den Zdie, kunde Frederik dog, som Hohenstaufer. da han kom
til Skjels Aar, ikke fornegte sin Wts traditionnelle Principer. eller indtage
en anden Stilling end den. hvori hans politiske Interesser satte ham : senere
eller tidligere maatte han komme paa en spendt Fod med Pavestolen, der
umuligt kunde taale. at han befæstede sin Magt sagdes i Italien, som
han med scerdeles Klogskab og Kraft lagde an paa; som hohenstaufisk
Kejser, med dynastiske Planer, sigtende lil at danne et eneste samlet Mo
narchi’af alle de ham undergivne Lande, var og blev han Ghibellinernes
Hoved og det pavelige Herredommes Modstander; sorud for sin Tid i
Dannelse og aandelig Udvikling, mere liberal og tolerant end de fleste af
hans Samtid, betragtedes han som en Fritcenker. ja tildeels endog som
en Gudsfornegter. eller omtrent som Kong Sverre betragtedes af Gejstlig
heden for tredive Aar tilbage. I Tydskland havde han som Hohenstaufer
arvet sin LGts Familiefiendskab med det welfiste Huus. Fejder med dette
havde foruroliget hans tidligste Umyndigheds-Aar. og af disse tvende stri
dende Hoved-Interesser, de welfiskc og de hohenstaufiste, bestemtes alle de
vigtigste politiske Bevægelser i det tydske Nige. De danske Konger afVal
demarernes Huus havde for det meste sluttet sig til de welfiske og de pa
velige Interesser. Lige saa vist som de hohenstaufiske Kejsere, med deres
vidt svcrvende Hrrsterplaner. ogsaa strakte deres Hcrnder ud efter Danmark
og sogte at gjore det til et Lyd- eller Lensrige under Tvdstland, lige saa vist
maatte fcrlles Fare og fcrlles Fordeel bringe Danmarks Konger og Welferne,
der desuden paa det ncrrmeste vare Naboer, til at slutte sig sammen mod
hine, og soge Pavestolens mcegtige Venskab. Det var kun Valdemar den
2oen. som for en kort Tid. da den welfiske Kejser Ottos Magt var kncrk
ket. gjorde et Brud paa det gamle System og traadte over paa den hohen
staufiske Frederiks Side. hvorved han erhvervede Bekræftelse paa sit Herre
domme over Nordalbingen m. m.; men dette, nersten unaturlige. Forhold
varede ikke lcenge, og da Valdemar, lssladt fra sir Fangenskab, rustede
sig til at hevne den lidte Foncrrmelse og gjenvinde de tabte Lande, var
Kejseren atter fiendtligt stemt mod Danmark og opfordrede alle tydske Fyr
ster til Kamp mod dette Land. medens Welserne derimod, som just paa
denne Tid kom i Strid med Frederik om deres Besiddelser, og desuden
vare ncer beslægtede med det danske Kongehuus, stode paa Valdemars Side
og kcempede for det danske Herredomme i Tydskland. Men paa samme
Mande, som de hohenstaufiske Kejsere strakte deres Hinder ester Danmark,
paa samme Maade strakte de danske Konger Hcenderne efter Norge! Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
