Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
741
1227. Kongens venskabelige Forbindelse med Kejseren.
Valdemar betragtede ganske vist endnu Sverres Mtlinger som aldeles überetti
gede til Tronen, eller som Usurpatorer, hvilke han neppe engang tilstod Kon
genavn, og som ban forlccngst vilde have forjaget, hvis ikke Omstcrndighederne
havde hindret ham fra at blande sig umiddelbart i Norges Anliggender,
flere end den ene Gang da han var oppe i Norge og indsatte Erling
Steinvegg. Allerede derved maatte Haakon Haakonsson, simpelt hen efter
den scedvanlige Tingenes Gang. at man er sine Fjenders Fiendes Ven. sole sig
hendragen til Kejser Frederik, og betragte ham som den, paa hvis
Bistand han i en muligt forestaaende Krig mod Danmark kunde regne.
Men tillige maatte han fole, at de lige overfor Pavestolen havde Interes
ser tilfælles. Norge, eller rettere Sverres Mt, repræsenterede i Norden
de ghibellinske. Danmark de welfiste Tendenser ’). Hvor tidligt Frederik
og Haakon traadte i umiddelbar Forbindelse med hinanden ved Gesandt
skaber og Udverling af Gaver, siges ikke ; vi erfare kun saa meget, at Kej
seren allerede omkring 1229—12.30 kaldes Haakons Ven 2) hvilket forud
sætter at en saadan Forbindelse allerede var opstaaet, og at det var Kej
seren, der gjorde det forste Skridt til at bringe denne Forbindelse i Stand,
idet han Tiden angives ikke anderledes, end at det var „lcrnge for"
4237 sendte et Gesandtskab, i hvis Spidse der stod en Herre ved Navn
Vilhelm, til Kongen og Jarlen med mange Forceringer, hvorimod disse til
Gjengjeld sendte ham mange andre Gaver, as det Slags, „som der syd paa
vare vanskelige at erholde", og derfor betragtedes som Kostbarheder. Fra
den Tld af. siges der. begyndte Sendeferder mellem Kongen og Kejseren,
og den forste Gesandt, Kongen sendte, var Stallaren Gudleik af Ask, der
traf Kejseren paa Sicilien, og blev venskabeligt modtagen af ham. Denne
fsrfte Tilncrrmelse fandt maaskee allerede Sted i Aaret 4224, da Kejser
Frederik opholdt sig paa Sicilien for at undertvinge de oprorske, der bo
ende Saracenere, og da han udtrykkeligt opfordrede Pave Honorius til at
sende Gesandter saavel til Frankrig og England, som til de ovrige euro
pceiste Fyrster, for at virke til Korstogets Fremme Man seer ellers
heraf, at Norge allerede i de forfte Aar efter Kong Haakons Optrcrdrn
som myndig, og endnu fsrend den farlige Ribbungefejde var endt, havde
begyndt at tildrage sig Udlandets Opmerksombed.
Norges Forhold til England synes paa denne Tid i det hele taget
at have vceret venskabeligt, da begge Lande gjensidigt tiltrcengte hver
andre. Allerede i 1247. da Kong Haakon havde besteget Tronen, til
skrev Kongen eller vel rettere Jarlen, som hans Formynder, den ligeledes
1) Haakon Haakonss. Saga Cap. 191
2) Haakon Haakonss. Saga Cap. 164.
s) ved 1224, No. 11, 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
