Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
743
1227. Slagsmaal mellem Kongens og Jarlens Tilhængere.
i Vaagen i). Dette Drab sogte nu Paal Vaagassalms Ssn Ivar
Grette at hevne ved at drcebe den gamle, uskyldige Erik Bagge, men her
over bleve Kongens Hirdmcrnd saa forbitrede, at de vcrbnede sig, og vilde
have fat paa Nikolas, Ivars Broder. Nikolas og hans Fader Paal
(og sandfynligviis Ivar Grette selv) toge deres Tilflugt til Nikolaikirkens
Taarn. men Hirden stormede efter, og vilde bryde Kirken op. Da blev
Kongen, som den Dag var Jarlens Gjest, kaldet til, og ilede med Skule
derhen.’ det var paa boj Tid, thi Hirdmcrndene havde nu faact fat paa
Lendermanden Ivar Nev, Paals Frcrnde, og vilde drcebe ham, alt efter
den gamle, fordcervelige Skik, at man, som det i Loven heder, i Drabs
tilfalde ej holdt sig til Banemanden selv, men til den bedste og mest an
seede af hans Wt, lige meget om denne var ganske uskyldig i Drabet.
Kongen tog strar Ivar i sin Beskyttelse, forbod Hirden at krcrnke Kirke
freden, lod Drabsmanden, Ivar Grette, hemmelig bringe over til Munke
liv Kloster, hvorfra han siden kom ud af Landet, og erklcrrede paa en
Hirdftevne Dagen efter, at Nikolas ej skulde undgjelde for en Handling,
hvori han ej havde haft den mindste Deel. Men dette viser noksom, hvor
fiendtlig Stemningen var mellem begge Fyrsters Tilhængere Den ven
lige Omgang mellem Kongen og Jarlen vedblev imidlertid uforandret lige
til dennes Afrejse til Throndhjem, og Vintren gik roligt hen. Den paa
folgende Vaar, da Skule, efter som det var bestemt, med Junker Knut og
et stort Folge begav sig over Land til Oslo, for siden at drage til Dan
mark, og Kongen strar efter ankom til Sss fra Bergen, var Forholdet mel
lem dem selv fremdeles tilsyneladende nok saa godt. Kongen, der paa sine
Skibe havde medbragt fuldt op af alle Fornsdenhedcr, medens Jarlen, der
var dragen over Land, ikke havde kunnet fore stort med sig, bcvertede ham
de fleste Aftener hos sig, skjsnt de for ovrigt ikke boede sammen, da Kon
gen holdt til i den Gaard, der kaldtes Digrestytningen, Jarlen derimod i
Skarthcelen medens Kongsgaarden, der maastee endnu ikke var fuldt fcerdig,
beboedes af den nye Erkebiskop Thore, der just var kommen tilbage fra Rom,
og var bleven modtagen af Kongen med den stsrste Forekommenhed. Men
Voldsscenerne mellem Kongens og Jarlens Mcend fornyedes. Gn af Jar
lens Folk, Noe Hallkellsssn, drcebte en Aften en af Kongens Hirdmcrnd,
Olaf hvite, men var fornuftig nok til, strar at ile lige hen til Kongens
i) Se ovenfor S. 675.
2) Haakon Haakonss. Saga Cap. 157.
’) Begge disse Gaarde omtales oftere, ogsaa i Diplomer. „Digrestytningen"
vil egentlig kun sige „dm digre eller store Skytningsswe". Skarthcelen til-
Horte rimeligviis en Mand med Tilnavnet Skarthcel, der siden navnes i
Haakon Haakonssons Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
