- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
757

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

757
!2 1(1-30, Begivenheder i Skailandenc.
kunde derfor neppe vare ham behagelig, Paa sin Dodsseng forord
nede Kong Villjam, at alle, der holdtes fangstede bos ham, skulde sattes
paa fri Fod. Som en Folge deraf ophorte ogfaa Kong Olafs henved
syvaarige Fangenskab, og Ragnvald bavde paany i ham en Medbejler at
frygte, I Forstningen synes dog Olaf, nedslagen og modlos efter det
lange Fangenskab, ej at have vovet at satte sig op mod Ragnvald; han
gjorde, ledsaget af mange hojbyrdige Mand, en Pilgrimsrejse til St. lago
de Eompostella, og da hun kom tilbage fra denne, begav han sig fredeligt
til sin Broder, der atter affandt ham med Oen Ljodhuus, og dertil gav
ham sin Hustrues Syster, Datter af en fornem Mand paa Cantire, til
Egte. I alt dette synes Olaf roligt at have fundet sig. Hans Tid var
endnu ikke kommen ’).
Imidlertid dode Biskop Nikolas 1217, og til hans Efterfolger valg
tes en vis Ragnvald, Systerson af Kongerne. Da han paa sin Visitats
kom til Ljodhuus, og Olaf med aabne Arme kom ham imode, erklarede
han med Strenghed, at han intet Samkvem vilde have med Olaf, saa lange
han levede i forbudt Egtestab! Olaf havde nemlig tidligere haft sin dava
rende Hustrues Systendebarn til Frille. Olaf erkjendte strar, maaskee ikke
saa ugjerne, Rigtigheden af Biskoppens Ord, lod sig paa et Prestemode
formelig skille fra sin Hustru, og egtede en Datter af den forhen omtalte,
magtige Ferchard Mac Intagart, Jarl af Ross -), Fra denne Tid af
var det forbi med Venskabet mellem Brodrene. Dog stal det isar have
varet Ragnvalds Hustru, som af Harme over Olafs Skilsmisse fra hen
des Syster sogte at udsaa Tvedragt mellem dem. I al denne Tid fort
satte Ragnvald sit tilvante Vikingeliv. og i det mindste skulle hans Undersaat
ter have herjet baade paa Irlands og Englands Kyster. At han havde erkjendt
Kong Johan for sin Lensherre og svoret ham Hyldingsed, har han efter den
nes Dod (1216) maaskee ikke langer tagrt i Betragtning, isar da Johans
Son og Efterfolger Henrik ej alene var mindrcaarig, men derhos laa i
Strid om Kronen med Baronerne saavel som den franske Kongeson Lud
vig. Men da Henriks Parti havde faaet Overhaand, og Ludvig var ud«
jagen af Landet, maa ogfaa Ragnvald enten vare bleven ydmyget ved Vaa
benmagt, eller have frygtet for en haard Straf, thi i Aaret 1218 fik han,
som man erfarer, et Lejdebrev, udstedt i Kong Henriks Navn, der skulde
vare fra 16de Januar til Paaske, for at han kunde indfinde sig hos Kong
Henrik, aflcegge ham sin Hyldest, og give Fyldestgørelse for de i England
’) Den manfie Kronike, hos lohnstone, eetto-IXorm. S, 26. Lange
bek Ber. Ker. vmr. 111. 227. Besynderligt nok er her Kremkens Tert meget
forkortet.
’) Om ham, se ovenfor, S. 457,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free