- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
760

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

760 Haakon Haakonsssn.
til Sky, hvor de skjulte sig paa et afsides Sted, men sendte Spejdere ud
for at erfare, hvor Gudrod var. Spejderne kom tilbage med den Efter
retning, at Gudrod opholdt sig med nogle faa Folk paa Ven Icolmkilt,
uden at ane den mindste Fare. Nu samlede Olaf og Paal ial Stilhed
alle deres Venner og Tilhcengrre, begave sig til Mull, trak her midt om
Natten fem Fartojer i Soen, roede over det smale Sund til Icolmkill,
og besatte Oens Landingssteder. Om Morgenen gik de i Land med deres
hele Styrke. Gudrod sogte med sine faa Folk at slaa sig igjennem, men
blev overmandet og tagen til Fange. Alle de af hans Mamd, der ikke
fik frelst sig indenfor Gnemerkerne af Kirkens Helligdom, bleve drerbte,
og han selv blev blindet og gildet, mod Olafs udtrykkelige Forbud, men
paa Befaling af Paal Vaalkesson. der maa have ncrret et heftigt Had
imod ham (1223) ’). Olaf underlagde sig nu alle Norderoerne, hvis
Indbyggere stillede ham Gifler for deres Troskab, samlede det folgende
Aar en Flaade paa 32 Skibe, og ftjlede til Man, hvor ban tvang Ragn
vald til at indgaa et Forlig med sig om en Deling af Riget, saaledes
at Ragnvald skulde beholde Man tilligemed Kongenavn, og Olaf derimod
de sveige til denne Linje horende Oer (1224). Dette var dog ikke alle
Syderoerne, thi nogle af dem, sandsynligvis de sydostligste, eller de der
laa Argyll ncermest, tilhorte endnu Sumarlides Wtlinger, nemlig Duggal
Skrot og Duncan, Sonner af Duggal Sumarlidesfon -), ligesom og en
Frcende af dem, Sumarlide den yngre af Argyll, ligeledes synes at have
kaldt sig Konge endog efterat Kong Alerander i Anret 1221 havde
frataget ham Argyll og nodsaget ham til at flygte over til Oerne,
som man formoder, fordi han havde g,ort Opror imod ham til For
deel for den ovenfor omtalte Gillescop, Mtling af Kong Duncan
Disse Wtlinger af Sumarlide vare vistnok Haakons Vasaller, og havde,
som det synes, aflagt ham Troskabsed, men vare ham dog. som Sagaen
udtrykker sig, meget utrygge Dette kan kun forstaaes saaledes, at de
egentlig strcrbte efter Uafhængighed, og efter Omstændighederne snart er
kjendte hans, snart Skotlands Hojhed, alt som det bedst stemmede med deres
i) Den manske Kronike, hos lohnstone S. 28, Ogsaa de islandske Annaler
fortcrlle ved dette Aar 1223, at Kong Olaf, Syderoernes Konge, lod blinde
Gudrod, sin Broder Ragnvald, Mankongens Son.
2) Se ovenf. S. 440, jvfr. 443,
) Haakon Haakonss. Saga Cap 163
Skene, lin in Beot>BNll 11. G. 45, Det antages her, med
stor Rimelighed, at Sumarlide var en Son af Gillccolum, Sumarlide den
celdres Son af forste Egtestab, der tilligemed faldt ved Renfrew 1164, se
ovenf. 11. S. 942.
5) Haakon Haakonss. Saga Cap. 163

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0778.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free