Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
767
Begivenheder i Skatlanden?.
1210—30.
ligt og uhildet Blik betragter Forholdene, synes det som om Herredom
mes over disse Oer, saa lcenge efter at Vikingetiden og Faren for Vikin
geangreb derfra var ophort, ikke kunde vcrre Norge til egentligt Gavn,
men snarere til Skade, for saa vidt som det indviklede Niget i unodige
Krige og allehaande andre Übehageligheder. Paa den anden Side er
det nnegteligt, og det vil af det folgende erfares, at da Norge mi
stede disse Besiddelser, tabte det temmelig snart sin Anseelse som So
magt, og den Evne til at opretholde sin kommercielle Selvstændighed, som
det hidtil havde lagt for Dagen. Muligt, at Haakon med sin sjeldne
Statsklogstab og politiske Fremsynethed anede noget saadant. Nok er det,
at han besluttede at sende en Herr og Flaade til Herne. En Anforer
var snart funden. Det synes, besynderligt nok, forst for kort Tid tilbage
at vcrre blevet oplyst, at den gamle Birkebeinerhovding Uspak, kaldet den
syderoiske eller Agmundsson, var en Son af Duggall Sumarlidesson, og
saaledes arveberettiget til den sumarlidske Linjes Besiddelser, til hvilke hans
Brodre Duncan og Duggall Skrok ved deres Utroskab maatte ansees
at have forbrudt deres Net. Ved at udncrvne ham til Konge i
deres Sted, vilde Kongen ej alene faa en sikker og paalidelig Vasall
i Stedet for to hojst usikre, men han vilde i ham endog kunde have,
hvad der just nu tiltrængtes, en tro, aarvaagen og uegennyttig Vogter
og Forsvarer as sine og Norges Interesser i hine Egne, med andre
Ord, en virkelig Statholder, paa hvem han kunde stole. Thi Uspak
Horte til de samme selvopofrende, trofaste Veteraners Tal. som Helge
hvasse, Dagfinn Bonde og alle hine saakaldte „gamle Birkebeiner" fra
Kong Sverres, Haakon Sverressons og Haakon Jarls Dage, hvis Inter
esser aldeles vare sammenvorede med Kongehusets, og som i Haakons
Barndom med saa megen Lcrngsel havde ventet paa hans Myndighedsal
der, for at de kunde tage ham til Konge og kcrmpe under hans Banner ’).
Han var altfaa selvskreven til at sore Overbefalingen paa et Tog, der,
om det gik heldigt, ikke vilde skaffe ham selv mindre Fordele end Norge.
Paa et Thing, som Kongen holdt i Oslo henimod Vaaren 1230 samme
Dag som den for omtalte svenske Herre. Magnus Vroke, kom til Byen,
gav Kongen Uspak Kongenavn, og bekendtgjorde, at han, naar Somme
ren kom, vilde sende ham vester til Sydrroerne med en tilstrcekkelig Trop
pestyrke. Han forandrede derhos hans Navn til Haakon, hvad enten
!) Om Uspak og hans Slægtskabsforhold se ovenfor 443. Han navnes aller
fsrst som Deeltager i Syderotoget 1210, men ikke, som om han forst da
slog sig til Birkedeincrne; tvert imod er det tydeligt, at han hsrte til deres
Tal, som, vante ved langvarige Fejder, vare misfornøjede med Freden. Paa
oven anforte Sted er det antydet, at han maastee allerede kom til Norge i
1 192.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
