- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
782

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

782 Haakon Haakonsssn.
ten var i det Hele taget samlet paa saa faa Hcender. at dens Indehavere
scrdvanligviis fslte sig hcrvede over Lov og Net, og indtoge ncrsten en saa
dan Stilling lige overfor hinanden, som uafhængige Fyrster i et stsrre
Statssystem, hvoraf da fulgte at alle deres Tvistemaal scrdvanligviis af
gjordes ved Fejder, eller hvis man gik fredeligere frem, ved Privatforlig
og Voldgift, sjelden ved Lov og Dom, der i det hele taget nu kun syn
tes at vcrre til for den ringere Mand, hvis Stilling under disse idelige
Uroligheder maa have vccret aldeles utaalelig. Fejderne sortes med Haard
hed, endog med Grumhed. Lemlæstelser, fornemmelig Afhugning af’Hcen
drr eller Fodder, hsrte til Dagens Orden, deels paa Grund af virkelig
Hevntsrst fra Sejrherrens Side. deels vel og fordi man i hiin Tid, og
iscer paa Island, ingen andre Midler havde til at gjsre stridbare og vaa
benfsre Fiender uskadelige, thi faste Borge og sikre Fcrngsler fandtes ej.
Den allerede ovenfor og oftere omtalte, i de scrregne Forholde paa Oen
grundede Besynderlighed, at de store Hovdinger ofte tillige beklcrdte gejst
lige Vcrrdigheder, og uden Hensyn til deres Egenskab som Prester eller
Diakoner deeltoge i Fejderne paa Lagmands Viis, maatte nsdvendigviis
svcrkke Kirkens Anseelse, saavel ved den Forargelse, et saadant Forhold gav,
som ved den Vane, hvori man derved kom til at behandle Gejstlige paa
samme Maade og med lige saa liden Ceremoni, som Lcegfolk, thi man trceffer
lige saa hyppigt, at Prester og Diakoner, efter en endt Kamp bleve lrmlcr
stede eller paa andre Maader forhaanede, som Ittegejstlige. Og hvad
Scedrligheden angaar. da synes den paa denne Tid at have staaet paa det
laveste Trin. Egtestabets Hellighed respekteredes saa godt som flet ikke,
Utroskab i Ggteskab og aabrnbart Konkubinat hsrte til det sædvanlige, og
det lige saa meget blandt Gejstligheden, som blandt Lcegfolk. At Budet om
Gejstlighedens Coelibat end mindre lod sig gjennemssre paa Island) end
i Norge, kan der ej siges saa meget om, hvis Prester og Diakoner
blot havde overholdt den egteskabelige Trostab, eller overhoved levet i
ordentlige Egteskaber, men saadant hsrte ncrsten til Undtagelserne.
Naar Folkets Lcrrere og de, der skulde foregaa med godt Erempel
bare sig saaledes ad, kan man begribe, hvorledes det stod til med
Moraliteten hos Menigmand Hvad der ogsaa synes at have
bidraget meget til den almindelige Forvirring, er den Omstændighed,
at efter Godordenes Samling paa faa Hcrnder blev Thingmandsbaan
det selv mere lost. og rettede sig ikke Icrnger strengt efter lokale Grcrnd
i) Oplysende Erempler paa denne mislige Scedelighedstilstand ere anforte i
Cap. 4 af en Udsigt overStnrla Thordsssn den yngres Liv, som er optagen
i Bi>sn til lBl°>n<lB nk !«lenc>Blllll Iwlcmenti,, 3die Hefte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free