- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
784

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

784
Haakon Haakonsssn.
Vidt heller ikke hans Myndighed var tilstrekkelig, maatte ganske vist Tan
ken om at give sig under den norske Konge selv, og ved Opofrelsen af
den politiske Frihc’d. der ikke lssnger bar andre end de bitreste Frugter,
tilkjsbe sig No og Sikkerhed, eller overhoved at stille sig under en Myn
dighed der aldeles overflvjede Høvdingernes, man tage den hvor man kunde
faa den - ligge ner. At alt dette virkede sterkt til at undergrave Dens
Selvstændighed og forberede Underkastelsen under Norge, er umiskjendeligt.
Om end Statslivet paa Island havde veret nok saa roligt og ordentligt,
og Hovdingerne ikke havde gjort sig skyldige i nogen statsoplssende Ferd,
vilde allerede i og for sig Henlæggelsen af Island i kirkelig Henseende under
Norges Erkestol have givel Stsdet til Nepublikens Fald. Thi hvor meget end
den norske Kirke sogte at frigjsre sig fra Kongemagten, faa lykkedes dette
den dog langtfra ikke ganske, som vi have seet. og gjennem sin Indflydelse
paa Kirken sik derfor ogfaa den norske Kongemagt middelbar Indflydelse paa
alt, hvad der var lagt under denne, folgelig ogsaa paa det islandske Kir
kevcrsen, der greb saa mcrgtigt ind i Nepublikens verdslige Forhold.
I den bremiske og lundske Metropolitanperiode folte den islandske
Gejstlighed saa godt som intet til Metropolilanmagten, der var neppe
Spsrgsmaal oin den. uden naar Biskopperne stalde lade sig indvie.
De norske Erkebiskopper havde baade Magten til at gjore deres Myn
dighed gjeldcnde, og de viste noksom, at de ikke vilde lade sig den fra
hcrvde af Mangel paa Brug. En Forsmag paa, hvorledes den norske
Kongemagt gjennem den nys oprettede Mctropolitanmyndighed ogsaa
kunde sdove Indflydelse paa de islandske Forhold, sik man allerede
ved den forste Vistopsindvielse for Island, der blev foretagen af Metro
politen i Nidaros, nemlig da Erkebiskop Gystein, saaledes som det oven
for (S. 245) er omtalt, skulde indvie Thorlak Thorhallsson, Viskop
Klongs Eftermand, til Vifkop i Skaalholl. Klong havde allerede i
Aaret 1173, tre Aar for sin Dod, da han folte sig svag af Alderdom,
ansogt og faaet Erkebiskop Eysteins Tilladelse til at nedlegge sit Embede
og lade en anden velge i sit Sted; og da han Aaret efter (t174) paa
Althinget anmodede Hovdingerne om at foretage Valget, overlode de det
igjen til ham, hvorpaa han valgte den hojt anseede Thorlak, som den
Gang var Abbed i Tyttebo. Men skjsnt Klong allerede var sengeliggende,
og det saaledes hastede med Indvielsen, vovede man dog ikke, heder det,
at lade Thorlak rejse over til Norge for at modtage Vielsen, saasom der
den Gang var Ufred mellem Norge og Island, paa Grund af nogle
Drab og Ejendomsbeslag. Hvorledes det egentlig hang sammen med
dette, vides nu ikke, men vist er det, at der virkelig var en saadan Spcrn
ding, thi Eystein selv hentyder dertil i en Skrivelse, som vi strax neden
for komme til at omtale. Imidlertid dode Klong 1176, og Thorlak

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free