- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
790

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

790 Haakon Haakonsssn.
bcrre eder ad som Christne med Hensyn til Guds fornemste Budord,
eller ej. Vi have nemlig hort, at I undlade meget af. hvad andre
Christne efterkomme, og stjont de finde det tungt, dog have Vedtaget og
iagttage med storste Wrefrygt. Men der er intet, hvori vi finde Mang
lerne at vcrre storre end i Folks uscrdelige Liv og Omgang med Kvinder
hos eder, hvorved jeg ej behover at fortælle eder, hvad Gud med egen
Mund strengeligen har paabudt desangaaende. Men dette foragte I, Lan
dets fornemste Mnnd, stammeligen, fore et Liv som Bofcr, agte ikke Eg
teskabet, det hellige Vaand, der ikke kan oplofts uden ved Hustruens Utro
stab, og dog kun saaledes at hver af Ggtefolkene holde sig fra Skjorlevnet
saa lcrnge begge leve. Men da nu Høvdingerne ere sig saadan Util
bøjelighed bevidste i deres Samvittighed, og derfor mangle Mod til at
refse Almuen, er det kommet dertil, at alle, baadr Storfolk og Smaafolk,
ligge i den samme Synd. Saaledes er det ogsaa med de Gejstliges Strids
lyst og Vaabenbyrd; de ere heri ganske forskjellige fra andre, der over
holde gode Sttder. Gjorer nu dette for Guds Skyld, hvad jeg foreholder
eder, at I ej lEgge Hindringer i Vejen for det Gode, saa at der endnu i
eders Dage kan raades nogen Bod paa alle disse Misligheder. Lyk
salig er den, der veed at hans Bestræbelser ville borre saa herlige Frugter,
som eders vilde bcrre, om I nu med en Iver. som om I arbejdede for
Evigheden, vilde virke for at Guds Vilje fra nu af fik mere Fremgang
end hidtil? da var hver Mands Frelse, der ved eders Bestræbelser blev
hjulpen, eder selv til Nytte og Gavn. Men hvis I ville tilvejebringe
nogen Bedring i eders og de andres Sag, da maa I fsrst see til at
straffe eder selv, og hjelpe eders Biskopper til at skaffe sig Lydighed, saa
vel som at saa en Bestemmelse vedtagen, der paabyder Sekter (Forviis
nings- eller Penge-Straffe) for de Overtrædelser, Biskopperne paatale med
Sogsmaal for Christendomsspilde; da har Viskoppen noget fast at stolte
sig til, nåar han refser Overtrædelserne. Og om I end ikke i Forstnin
gen kunne bringe det til den Styrke i eders Vandel, som det var godt
for eders Tarv, saa have I dog mindre Ansvar for eder selv alene, end
for eder og alle de ovrige tilsammen, der fordcrrves ved eders Vanrogt,
thi det er eders Skyldighed at drage Folk fra Uraad, saasom Gud har
givet eder Magt og Herredomme. Saa styrker da Biskopperne, og- lader
den gamle Uskik fare, ikke at ville modtage heldbringende Raad, hvilke,
som I selv vide, Gissur og lon, flet ikke er noget nyt Paafund, fordi
det nu er nyt at bore blandt eder, hvor Selvraadighed har hersket mere
end Sandhed. Tager nu en Bestemmelse mod Djævelens Vold, med den
Forstand, Gud forunder eder, og med Viskoppernes Tilsyn, saa at Gud
kan scette eder i Stand til, baade at hjelpe andre og eder selv, naar den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free