- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
792

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

792 Haakon Haakoiieson.
Parter skulde voldgive Sagen til Afgjorrlse af Einar Thorgilsson eller
Sturlas Svigerfader Bodvar, efter Lodkastning. Lodden traf Vedvar,
som bestemte en übetydelig Pengebod, hvormed Sturla for denne Gang
slap. Men han var, som man kunde vente, yderst opbragt mod Thorleif,
hvilket ogsaa viste sig kort efter, da der var udbrudt en farlig Smitsot
paa Sonderlandet, og han spurgte en derfra kommende Rejsende, hvorledes
det stod sig med Thorleif. Paa Svaret: „vel, til alles Glcrde", sagde
Sturla! „det kan saa verre, da alle Kvaler opspares for ham til det an
det Liv." Siden kom Sygdommen til Vestfjorden, og Sturla selv blev
angreben. Hiin samme Mand bragte Efterretningen til Hitaardal, og
Thorleif ytrede dertil! „har han det ondt nu, faar han det dobbelt saa
ondt siden." Ny Anledning til Rivninger mellem Sturla og Thorleif
saavel som dennes Venner, voldte Sturlas Frilleson Sveins Overmod og
voldsomme Ferrd. Han gik endog saa vidt, at Sturla selv maattc holde
ham i Tomme; saaledes fordrede han ved en Lejlighed at der skulde til
kjrndes ham en Bod af 2IM Hundreder Vadmaal, medens Sturla ned
satte Boden til ni Hundreder. De, som forfulgtes eller forurettedes af
Sturla og Svein, fandt da sccdvanligviis Tilflugt og Understøttelse hos
Thorleif Veiskalde og Einar Thorgilsson. Einar spurgte endog ligefrem
en af de saaledes forfulgte, den rige Bonde Thorhall, om han ej onstede at
Thorleif og Einar skulde anfalde Sturla, og gjore det af baade med ham og
Svein, imod at han selv, Thorhall, afholdt Boderne; og herimod havde
Thorhall ikke det mindste at indvende. Foretagendet vilde vel og, i det
mindste fra Ginars Side, vcrre kommet til Udforelse, hvis ikke en Prest,
der var tilstede, havde advaret Sturla og Svein. Siden blev Thorhall
drcrbt ved Sveins Anstiftelse og i hans Paasyn; da fik Einar og Tborleif
Anledning til, atter at holde Fceransdom ved Hvamm, uden at Sturla
kunde hindre det. Han indbod endog Thorleif, der var bestwgtet med
hans Hustru Gudny, til sig, hvilket Tilbud Tborleif dog ikke fandt sig
foranlediget til at modtage >).
Nogen Tid efter (1174) havde Svein Sturlasssn den Frekhed at
rove Valgerd, en Datter af den hojbyroige Prest -Olaf Solvesson paa
Helgafell, kort efter at hendes Moder, den smukke Hallgerd Nunulfs
datter, ligeledes var rovet og bortfort af Hovdingen Paal Thorvaldsson
i Vatnssjorden, der understottcdes af sin Broder Snurre, som dog forst
havde sogt at afsnakke ham dermed. Da Olaf Solvesson og hans Bro
der Paal Prest i Rcykjaholt Horte til en af de fornemste Hovdinge-
og node stor Anseelse, gjorde dette megen Opsigt, og lon
’) Sturlungasaga 11. S. 28—30.
2) Olafs og Paals Fader Sslve var en Ssnnesens Ssn af den celdre Sslye,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free