- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
794

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

794 Haakon Haakonsson.
i „Tilgjof" give lige saa meget til Paal, eller egentlig, til Reykjaholts Kirke,
som Paal bestyrede, og derhos maatte han, for at nyde den 3Gre at egte
en saa fornem Dame, vedtage det af Svigerfaderen foreskrevne Vilkaar,
at naar Giftermaalet var siuttet, skulde det halve Bo tilhore hende. Efter
at de havde vceret gifte henved 7 eller 8 Aar, og haft flere Vorn, som
alle dode, fik Tborlaug det Indfald at gjore en Pilegrimsreise til Rom.
Thore havde ingen Lyst til at rippe op fra al sin Velstand, men hun
paastod at have aflagt Pilegrimsloftet i en Sygdom, og bad ham indstæn
digt om at feje hende. Saa nsdigt han vilde, maatte han omsider be
kvemme sig dertil, og overdrog Svigerfaderen alt sit Gods til Bestyrelse,
saa lcenge han var udenlands med hende. De forlode Landet om Hosten
eller Sommeren 1t75, og landede ved Throndhjem, hvor de tilbragte Vin
tren. Sommeren efter droge de til Bergen, og tilbragte der den anden
Vinter; her fodte Thorlaug en Son, der blev kaldet Vjorn, og sat til Opfost
ring paa en Gaard i Ncerheden af Byen. Da Vaaren kom (1177), droge
de fra Norge og begave sig sydefter. Sommeren derefter ’) kom en is
landsk Prest, ved Navn lon, tilbage fra en Pilcgrimsrejse, og fortalte at
han paa Hjemvejen lidt efter Paaske, havde modt Thorlaug i Italien;
hendes Mand, Thore Prest, var allerede dod i Lucca, Fredagen i Qva
temberdagene (Zdse Marts) og hun fortsatte Rejsen til Rom alene, men
befandt sig i en daarlig Forfatning; hendes Rejsemidler vare fortcrrede,
og dertil var hun syg. Siden kom en Nordmand ved Navn Thore
Krake, der ligeledes havde vceret i Nomi han berettede, at han havde
truffet Thorlaug om Sommeren, ncer ved Mariemesse (15de August);
altsaa var hun da endnu i Live. Imidlertid var ogsaa Drengen Vjorn
dod i Norge lidt efter Seljumannamesse (Bde Juli 1178> Biskop Thorlak
var just paa denne Tid endnu i Norge, efter at have modtaget Indviel
sen, og da han samme Sommer vendte tilbage til Island, var ban saa
ledes den forste, som beagte Efterretningen derhen om disse Dodsfalo.
Da nu heller ikke Thorlaug kom tilbage, og man havde Grund til at an
tage hende for dod, eller maaskec endog havde faaet Efterretning om
hendes Dod, opstod Sporgsmaalet, hvem den rige Arv skulde tilfalde.
Paal Prest meente, at da Thore forst var dod, arvede Drengen Bjorn
’I I Sagaen (Sturlungasa’ga Iste B. S. 98) omtales dette noget unsjagtigt,
som om Udrejsen fra Norge skulde vcere steet om Vaaren det samme Aar, de strai
efter omtalte Pilegrime kom hjem om Sommeren. Men da det ikke er muligt,
at Thore og Thorlaug kunde have tiltraadt Rejsen saa tidligt paa Aaret,
at de allerede ved Udgangen af Februar vare komne til Lucca, cr det klart,
at de maa have rejst ud Aaret forud; da nu Aaret I «78 er sikkert, som
Biskop Thorlaks Indvielsesaar, bliver Aaret for Udrejsen 1 177.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free