Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
798 Haakon Haakonsssn.
boene til at hjelpe mig, og det kan dog aldrig vcere din Mening, baade
at gisre Undtagelser fra Forliget og selv ganske alene at tildomme dig
Mresoprejsning". Hvad Sturla sagde hertil, meldes ej; men da han en
delig skulde forkynde Kjendelsen, ytrede han solgende: „Jeg indseer ikke,
hvorfor vi her ej kunne folge den forstandige Havlide Maarssons Exem
pel, da han var bleven saaret ’). For din Hustru Thorbjsrgs voldelige
Overfald paa mig bestemmer jeg tohundrede Hundreder, i Varer, Bofoe,
Guld, brcendt Sslv eller andre antagelige Ejendele". „Det maa jeg til
staa", svarede Paal, „at har Übilligheden lcrnge verket og hovnet hos dig,
saa er den nu bleven til en formelig Byld: til forste Faredag i alle Fald
kommer denne Bod ikke frem". Alle de Tilstedeværende fandt det ogsaa
hsjst forbausende, at Sturla ikke havde undseet sig ved at tage Munden
saa fuld. Imidlertid red Paal hjem, og raadslog med sine Sonner, hvad
der var herved at gjore, thi skulde en saa uhyre Bod udredes, vilde ncrsten
hele deres Ejendom gaa med. Man havde nu Valget, enten at udscette
sig for Sturlas Vold og Efterstræbelser, eller at ssge mcrgtige Mcrnds
Bistand, tildecls med Pengegåver, thi om at finde sig i den übillige Tom
kunde der ej vcere Tale. Heri vare Ssnnerne enige, og han sendte nu
den celdste, Brand, syd til Odda, for at underrette lon Loftsssn om det
forefaldne. lon sagde strax, at det var hojst ussmmeligt at Hovdinger
vovede at byde en saa Ypperlig Prest, som Paal. saadan Übillighed, og at
han ved Althinget kunde gjore Regning paa al den Vistand fra ham, som
det stod i hans Magt at yde. Med denne trostelige Besked drog Brand
hjem, og da Tiden kom, red Paal, der selv havde Reykholtingernes Godord,
til Althinget, dog med yderste Forsigtighed, om Sturla maaskee skulde have
lagt Baghold i Vejen for ham. Ved hans Ankomst til Thinget msdte
strax lon Loftsssn ham, og indbod ham til sin Bod. Paal takkede for
Tilbudet, og forestog at de skulde tilbringe Dagene tilsammen, men vilde
dog have sit egentlige Tilhold i sin egen Bod. Strax efter kom Vsdvar
Thordsson til lon, afsendt af Sturla, som lod hilse, at han haabede at
lon dog ikke vilde modscette sig hans Sags Fremme, stjont der rigtig
nok ymtedes derom. lon svarede hertil, at man havde faret alt for vold
somt frem mod Paal, at det ikke ssmmede sig for mcrgtige Hsvdinger at
behandle en gammel og hcederlig Prest saaledes, og at han derfor havde
lovet ham sin Hjelp. „Jeg frygter for, at flere af Prestens Venner ville
blive et Hoved kortere, hvis Sturla lider noget Skaar i sin Ret", sagde
!) Om Havlide Maarsssn og Thorgils Oddessens Strid !121, se ovenfor 641,
642, jvfr. Sturlungasaga I. 27. Havlide havde mistet en Finger og faaet
to lemlcestede; derfor tildemte han sig 80 (efter en anden Lcesemaade, som
maaste er rigtigere, 30 Hundreder); dette var meget mindre end hvad Sturla
tildsmte sig efter et ringere Saar, og dog bragte det Skafte Thorarinsssn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
