Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
799
1 180—1230. Begivenheder paa Island,
Bodvar. „Ja det er bekjendt nok", svarede lon, „at Sturla ikke plejer
at betcrnke sig lcrnge paa Manddrab, men der er ogsaa andre end Sturla,
som forståa sig paa at lade Folk drcrbe, og det siger jeg dig, Bodvar, at
for hver enkelt Mand. Sturla lader drwbe for Paal, lader jeg tre
for Sturla". Hermed endte denne Samtale. Mellem de forskellige Par
tier paa Thinget herskede der nu i nogle Dage megen- Spcrnding og gjen
sidig Frygt for Overfald. Sturla holdt sig som oftest hjemme, og vovede
sig aldrig langt bort. Paal talte med Biskop Thorlak om Sagen; denne
beklagede Paal, at han, en saa herlig Prest, skulde vcrre kommen ud for
slige ondskabsfulde og tillige mcrgtige Hovdinger, som Sturla og Bodvar,
og uagtet ingen mere end han kunde have imod, at Prester bare Vaaben,
raadede han ham dog selv til at gaa bevcrbnet til nodvendigt Selvforsvar,
da man af slige Fiender kunde vente sig alt. Paal fulgte hans Naad,
men, siges der, „naar han gik fra Kirke, glemte han ofte Vaabnene ester
sig, og viste derved, hvor lidet han var vant til at bare dem".
Imidlertid underhandledes der om Forlig, og det blev Sturla klart,
at lon Loftsson vilde lcrgge bele sin Indflydelse i Vegtstaalen. Hans
Venner bade ham indstændigt at underkaste sig lon Loftssns Dom, hvil
ket ikke vilde vcrre ham nogen Skam, medens det derimod var hejst usik
kert, hvorledes det i modsat Fald vilde gaa; han maatte dog erindre, at
det var hans Parti, som forst havde tilsidesat lons Kjendelse. Saa
nodigt Sturla vilde, maatte han indsee, at der her ikke var andet for end at
give efter, og dette gjorde han da med saa megen Bram, som muligt, idet
han efter en vidloftig Indledning endte med, at han ikke tvivlede om at
hans Sag var i gode Hamder, naar en Mand som lon Loftsson. „den
dyreste Mand i hele Landet," paatog sig at afgjore den. „Maastee", slut
tede han, „har jeg ej saa god Forstand til at indsee mit Bedste, men jeg
onstrde dog gjerne min Hcrder übestaaren." Ved disse Ord kunde Vistop
Brand ikke bare sig for at udbryde: „Din Forstand tvivler ingen om,
men om din Redelighed desto mere." lon sagde: „Sturla har talt meget
fornuftigt, men hvad Pengeboden angaar, som Presten stal udrede, da vil
den blive betydeligt nedsat, thi nu er det mig, ikke Paal, med hvem
Sturla har at bestille." Den blev ogsaa nedsat til 30 Hundreder, og
Sturla maatte finde sig deri. Men for at forsone den crrgjrrrige Mand
ved en anden, uscedvanlig Mresbeviisning, tilbod lon, endnu forend
Thinget var til Ende, Sturla at opfostre hans fireaarige Son Snorre,
og bad ham selv at bringe ham, idet han formeligt indbod ham til Kirke
messegildet paa Odde. Gt saa hcederligt Tilbud kunde ikke andet end
til at udbryde: „fluide hvert Lem paa Havlide koste saa meget, da blev hele
Manden forsvarligt dyr."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
