- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
802

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

802 Haakon Haakonsssn.
eller bekrcvftet Fortegnelse, afstodes til Kirken som dennes Ejendom.
Men han maatte dog, som vi have seet, atter forlene den forhenværende
Gjer dermed, der fremdeles vedblev at bruge det aldeles som sin Ejendom,
uden at kcere sig synderligt om Biskoppen. Hvad denne vandt, var egentlig
kun den tomme Erkjendelse af hans overste Bestyrelsesmyndighed, samt
maaskee en vis Sikkerhed for at Godset ikke adsplittedes. Men ellers ledede
Forandringen kun til store Misbrug, og aabnede nye Veje for alskens
Vindesyge og Uretfærdighed. Thi da det saaledes af Privatmand til Kir
ken afstaaede Gods ej lcenger gik i Arv som Privatejendom, kunde det af
Vcergen, under stiltiende Forudsætning af Biskoppens Samtykke, ja vel
endog som oftest uden Hensyn dertil, overdrages til Uvedkommende. Naar
derfor en rig eller mcrgtig Mand fik Lyst paa et saadant Gods, var det
ham ikke vanskeligt, ved Lofter, Gaver eller Trusler at skaffe sig det over
draget af vedkommende Besidder, uden Hensyn til dennes Frcenders bedre
Net: derved ophobedes Ejendommene end mere paa enkeltes Hcrnder, og
der indtraadte en Usikkerhed med Hensyn til fast Ejendom, som afstedkom
mange Fejder og Forvirringer, ej at tale om den Overlast, Kirkerne selv
derved lede, uagtet Foranstaltningen oprindelig var beregnet paa deres Vel
fcerd. Men Biskop Thorlak saa i sin kirkelige Iver hverken til Hejre eller
Venstre, og tccnkte neppe saa langt frem i Tiden, at han gjorde sig disse
Folger tydelige; og med en saadan Rolighed i Landet, som upaatvivlelig
vilde have vceret en Folge af en fornuftigere Underordnen af Høvdingernes
Interesser under Kirkens, havde det endnu lange Udsigter, Derimod
opnaaede han efter sin Dod, (23de Decbr. 1193), som det nedenfor stal
vises, Helgenglorien. Til Thorlaks Eftermand valgtes, som det al
lerede ovenfor er omtalt, Paal, lon Loftssons Son med den nys
ncevnte Ragneid, Biskop Thorlaks Syster. Paal havde i sin Ungdom
opholdt sig ved Harald Jarls Hof paa Orknoerne, og nydt megen Hceder
af ham, siden havde han studeret i England, „og lcett saa meget, at der
neppe fandtes Grempel paa at nogen i ikke lcengere Tid havde tilegnet sig
saa megen og ypperlig Lcerdom", hvorfor han og, da han kom tilbage til
Island, „var fremfor alle andre i Lcerdoms-Fiinhed, Versekunst og Bog
kyndighed !)." Dette tyder just ikke hen paa, at det har vceret saa syn
derligt bevendt med hans egentlige theologiste Lcerdom. Da han derhos
havde vceret gift allerede siden sin tidligste Ungdom, forend han tiltraadte
sin Udenlandsrejse, og ved sin Hjemkomst overtog Godord og Hovdingstab
i Egnen om Gaarden Skard, hvor han bosatte sig, er det klart, at hans
hele Virksomhed og alle hans Interesser hidlil havde vceret verdslige, eller
saadanne som man kun vente sig hos en Son af lon Loftsson. At han,
Paal Biskops Saga, Cap, I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0820.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free