Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
803
1 180-1230, Begivenheder paa Island. Thorlak og lon Helgener.
ligesom Faderen, modtog Diakonat-Vielsen ’), knyttede ham neppe sterkere
til Kirken end denne, og at han, som det fortælles, ivrigt understottede
Biskop Thorlak, nåar andre Hsvdinger stode ham imod, var aabenbart
mere for Frcendskabs Skyld, end af nogen kirkelig Iver. Det var saale
des ej at vente, at han ved sin Ophsjelse paa Bistopsstolen skulde forfslge
Thorlaks Planer med nogen synderlig Iver. Vel erklcerede han ved sin Til
trædelse, at han vilde „paabyde alle de Vud, som hans Formand og Mor
broder Thorlak havde paabudt" 2), men det blev ved denne Grklcering; han
beskæftigede sig mest med at ophjelpe og forskønne Skaalholts Kirke, saa
vel som med at faa Morbroderen Thorlak anerkjendt som Helgen, hvilket
ogsaa lyttedes ham, idet der paa Althinget 1198 blev bestemt at Thorlaks
Dsdsdag, 23de December, skulde holdes hellig med to Dages Faste, hvor
efter siden hans Veen med stor Hojttdelighed bleve optagne og lagte i et
kostbart Skriin, der hensattes over Alteret i Skaalholt Kirke hvor det
stod lige til Reformationen, og hvert Aar paa hans Festdag blev baaret
om i Procession med de scedvanlige Højtideligheder og Andagtssvelser,
uagtet ingen pavelig Kanonisation paafulgte, men den eneste Bekrceftelse
af Thorlaks Helligdom ved hojere Myndighed stede paa det ovenfor
omtalte Provincialmsde i Nidaros 1229, da ogsaa Erkebistop Gysteins
Hellighed vedtoges Hole Bistopsstol vilde nu heller ikke staa tilbage,
men ligeledes have en egen Skytshelgen, og denne fandt man i den 1121
afdsde for sin kirkelige Iver hsjt agtede Biskop lon Agmundsftn, ved
hvis Grav der allerede i lcengere Tid sagdes at skee Icertein, og hvis
Veen nu ved Viskop Brands Foranstaltninger bleve optagne, striinlagte og
hojtideligt hensatte over Alteret, medens hans Helligdom vedtoges paa Al
thinget, og hans Dsdsdag, 23de April, optoges i Helligdagenes Tal
Om Biskop Paal endog, hvad der neppe er tcenkeligt, efter at vcere bleven
Biskop, ganske havde forsaget de verdslige og med sin hele Iver omfattet
de kirkelige Interesser, vilde der dog, som Sagerne endnu stode, ikke vcere
kommet synderligt ud af hans Bestrcebelser; hans egen Fader vilde sand
synligvis have flaaet Haanden af ham, og han handlede derfor sikkert vi
selige« iej at rsre ved den Steen, han ej kunde lofte. Vi ville ogsaa i
det fslgende see ham hylde Mandeholdets og Rolighedens Sag lige overfor
den ufornuftige, fanatiske Biskop Gudmund i Hole. Derimod anvendte han
al den Indflydelse, hans Embede og mcegtige Familieforbindelser gav ham,
’) Se ovenfor S. 282
2) Paal Bistops Saga, Cap. 1.
2) Paal Bistops Saga, Cap. 7, 8, De islandske Annaler ved 1 198,
4) De islandske Annaler, ved 1229.
°) lon Bistops Saga, Cap. 13—31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
