Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804 Haakon Haakonsssn.
til efter Evne og i Samraad med den brave Biskop Brand at forebygge
Blodsudgydelser og mcegle mellem Hovdingerne.
Den vigtigste Anledning, Viskopperne fik til saadan Mellemkomst, var
en Strid, der af en i sig selv übetydelig Aarsag havde rejst sig mellem
Ssnderlandets og Norderlandets mcegtigste Hovdinger. Tvisten var oprin
delig opstaaet mellem tvende Neykdslinger, Thord Raud, Thingmand under
Kolbein Tumessyn, der efter sin Fader Tumes Dod 1184 var den væl
digste Hovding paa Norderlandet, og Haamund, Thingmand under Thord
Sturlasson. Tvisten gik over til Haandgribeligheder og Overfald, hvorved
man tilfojede hinanden livsfarlige Saar; Godordsmcendene toge sig af hver
sin Thingmand, og kom derved selv lil at staa fiendtligt over for hinanden.
Da Sagen skulde’ fore paa Althinget, sogte Partiernes Hovedmand paa
hver sin Side at skaffe sig saa megen Folkehjelp som muligt. Til Kol
bein Tumesson flokkede sig Thorvald Gissursson med alle Haukdslingerne, og
den saavel med ham som med Kolbein noje besvogrede Sigurd OrmssM
Svinafell, der forst havde Mret gift med Kolbeins Halvsyster, og efter dennes
Dod havde egtet hans Moder Thurid Gissursdatter, Thorvalds Syster; frem
deles understottedes han af Gudmund ThorvaldssM, kaldet den dyre, paa
Bakke i Mnadal, en Hovding, der i den senere Tid havde svunget sig op til
betydelig Magt paa Norderlandet, og gjort sig fortjent ved at holde Or
den i Heredet og standse flere Stridigheder, men som derved rigtignok ogsaa
havde lagt sig ud med mange, der fandt at han alt for meget forte det store
Ord, iswr da han endog slet hen vovede at afskaffe Vadlething, paa Grund
af alle de Stridigheder som forefaldt der, ikke mindre end paa Althin
get’). Thord Sturlasson understottedes af sine Vrodre, sine Svogre,
Hovdingen Anund ThorkellssM i Langelid -), en af Gudmund Dvres og
Kolbeins mest afsagte Fiender, og, hvad der var det vigtigste, af Odde
verjerne eller lon Loftssons Slergt, stjont rigtignok ikke den gamle lon
selv forlod sin Thingbod, men lod sin Son. Scemund stode til Thord
Sturlassons Flok. Da Dommerne skulde troede sammen, blev der stor
Trcengsel og Forvirring. Thord Naud benyttede sig heraf til at snige sig
bag paa Thord Sturlasson og fore et Orehug mod hans Skuldre, uden
dog at trcrffe. Da Sighvat Sturlasson saa det, lob han hen mod Thor
vald Gissursson og vilde hugge til ham, men en af dennes Mcrnd optog
Hugget, og mistede derved Livet. Dette var Tegn til almindeligt Angreb,
der blev saaret og dreebt Folk paa begge Sider, og hvis ikke Biskop Paal
var traadt imellem og havde faaet de stridende Parter adskilte, vilde sand
’) Sturlungasaga 111. 13.
-) Anund havde ved et Magtsprog tiltvunget sig Gaarden Langelid, Sturluw
gasaga 111. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
