Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
816 Haakon Haakonsssn.
Snorre, der overtog al deres Ejendom, vidste alt for godt at scette Priis
paa deslige Sager, til at han ej med Omhyggelighed skulde have opbeva
ret Bogerne, og forenet dem med de litercere Skatte, hvoraf han allerede
var i Besiddelse „Snorre", siges der, „dlev nu en stor Hovding, da
det ej skortede ham paa Penge: han lagde sccrdeles Vind paa at samle
og bevare Gods, var kunstfærdig og forstod sig godt paa alt hvad han
tog sig for, men var ustadig i Sind og havde mange Vorn med flere
Kvinder end sin Hustru Herdis." Hans Vorn med denne var Datteren
Hallbera og Sonnen lon Murre saaledes kaldet af sin lille Vcext i
Barndommen. Af hans naturlige Vorn spillede, som vi ville see, den
urolige Urpkja senere hen en ikke übetydelig Nolle. Ogsaa til Nordlan
det udvidedes hans Magt, da det for omtalte betydelige Aavellinge-God
ord, der laa midt imellem Sighvats og dennes Svoger Kolbeins Distrik
ter, blev ham overdraget Sturlungernes Herredomme strakte sig saa
ledes nccsten uafbrudt lige fra Borgarfjorden til Skagafjorden, eller over
Thveraa-, Thorsnes- og Hunavatns-Thing ; hvis de alle holdt sammen
som een Mand, vilde det hele Strog lige fra Gyjafjeldsjoklen paa Son
derlandet forbi Faxe- og Vreidasjorden heelt til Gyjafjorden, Oens nord
vestlige Halvo eller Thorstefjord-Thinget undtagen, have vcrret een og samme
Indflydelse underkastet. Men nu var, som vi have seet, Sturlungernes
Interesser selv deelte, idet Sighvat holdt sammen med sin Svoger Kol
bein, Snorre derimod med Oddeverjerne, og Thord saa at sige vaklede mel
lem begge Partier
Paa den nys omtalte nordvestlige Halvs, eller i den Deel af Oen,
der regnedes til Thorstefjord-Thing, var der iscer tvende med hinanden ind
byrdes beslccgtede Hovdinge°Mtter, der havde meget at sige, nemlig
Eyre-Mten i Arnarfjorden, og Vatnsfjord-Wtten i Isafjorden
Den sidste er allerede ovenfor berort, for saa vidt Hovdingen Thord Thor
’) Sammesteds, S. 25.
«) Sturlunga-Saga 111. (v.) 22,
Egentlig heldte han vel mest til Sighvats Side, men vi ville i det Fslgende
see, hvorledes han negtede ham kraftig Bistand mod Biskop Gudmund; fra
den Tid herskede der Kulde mellem ham og Sighvat.
4) Arnarfjorden, med dens indre Arm Geirthjovsfjorden, begge bekjendte af Gisle
Sursjsns Historie, (se ovenfor I. 1. S. 782, 2. S. 169 er, som man paa Kartet
vil see, den tredie af de storre Fjorde, ssndenfra regnet, der skjcere sig ind i Islands
nordvestlige Halvs. Gyre ligger paa Nordsiden af Fjorden. Efter Arnarfjord
kommer Dyrafjord (ogsaa bekjendt af Gisie Sursssns Historie), Anundsfjord
og Sugandafjord, hvorpaa den store Isafjord folger. En af de indre Fjorde
i denne er Vatnsfjord, efter hvilken Thord Thorvaldssons Gaard havde sit
Navn; den maa ej forverles med Vatnsfjord ved Bardestrand, paa Nordsiden
af Vreidasjorden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
