Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
821
l 180—1330, Begivenheder paa Island. Gudmund Aresssn.
ens Mand i Bonnehold og Gavmildhed og Selvspcegning,
at enkelte fandt det overdrevet og frygtede for at han i Længden ej vilde
kunde holde det ud," Han tog Peblinge i Huset til sig for at lcrre dem
op, og hver Dag, naar han ej var til Messe, dcelte han sin Tid mellem
at undervise og skrive! han tilbragte en stor Deel af Natten i Kirken.
„Han ransagede andres Boger, og tog af dem, hvad han ikke fandt i sine
egne! saaledes optog han mange Ting i sin Tro, fom man hidtil aldrig
bavde bort nogen lcrre paa Island." Meget heraf var al Wre vcerd,
men hans Vilje var bedre end hans Forstand og Sjcclsstyrke. Ved
sine alt for store Almisser forodte han Indtægterne ved Valle Kirke, hvor
Biskop Brand havde sat ham tit Prest, saaledcs at denne maatte forflytte
ham til et andet mindre Kald, og fordrede derhos i Hole Kirkes Navn
Arven efter hans Farbroder Ingemund. Han forblev dog endnu nogen
Tid, efter Sognefolkenes Bnske, paa Valle, indtil han blev uenig med
Gaardens Bestyrer, Bonden Thorstein, der spottede over at Gud
mund paa Helligdage fremviste hellige Mcrnds Veen og lod Folket kysse
dem! det var ikke engang vist, meente Thorstein, om det ej var Heste
been i), Gudmund stevnede vel Thorstein til Things for Gudsbespottelse,
og fik Selvdom, men fandt det dog bedst at drage derfra, og gjorde nu
en stor Rejfe rundt om ind i Landet, indviende Kilder, Vcrtte og andre
Gjenstande, som det hed, med overordentlig Virkning, og snart kom han
endog iRy for Hellighed, og for at kunne gjore lertein. Gudmund
synes selv at have vceret en af de fsrste til at tro paa disse. Da Viskop
Thorlaks Veen optoges, var Gudmund ifolge Biskop Paals Indbydelse
tilstede, og blev as denne hcrdret ncesten lige saa hsjt som om han allerede
var Viskop Siden modtog han Kolbein Tumesssns Indbydelse til
at opholde sig paa hans Gaard Videmyre som hans Huusprest, men
gjorde dog fremdeles om Somrene Rundrejser til forskjellige Kanter af
Landet, prcedikende og udforende, som det hed, forskjellige Mirakler -).
Herved opnaaede han isccr hos de lavere og mindre oplyste Klasser af
Folket en Anseelse og Navnkundighed, som gjorde den forfængelige og af
Naturen indskrænkede Mand aldeles sr i Hovedet af Opblcrsthed og Ind
et langvarigt Sygeleje, da han ved det nys omtalte Skibbrud havde’brakket
sin Fod overmande farligt.
!) Sturlunga-Saga 111. 33.
2) Sammesteds 111. 35.
’) Han overvar blandt andet ogsaa Snorre Sturlasssns Bryllup i Hvamm.
Paa et senere Bessg til Thingeyre modtog Karl Abbed og Gunnlaug Munk,
begge fortjenstfulde Videnskabsmand (s. 0. 11. S. 1037), ham med en hsjtidelig
Procession, idet de sang imod ham: Vir izw in populo su« mitissimuL npp«-
ruit, benediotiono et ssrati» plenus. Sturlungasaga 111. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
