- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
826

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

826 Haakon Haakonsssn.
ham; da siden efter Thorvald. Gudmund Dyres Son, overlod Sigurd,
sine Fcedrene-Godord, stjenkede Sigurd dem igjen til Tume, der Medes
endnu forend han havde naaet Dnglingsaarene var udseet til at optrcede
som en af Nordlandets fornemste Hovdinger
Det varede ikke lcenge, forend Viskop Gudmund fandt Sigurds
Formynderskab utaaleligt. Han sogte derfor allehaande Paaskud til at
faa ham bortfjernet. Allerede om Vaaren 1204 foreslog han ham at tage
sig af det forfaldne Tveraa Kloster. Da Sigurd havde megen Kjcrrlig
hed til dette Sted, hvor hans Fader Orm var dod som Munk, begav
han sig, virkelig derhen, fik nye Bygninger opftrte, og bragte det i det
hele taget paa Fode; da dette var tilendebragt, overdrog Gudmund ham
Madrevalle Kirke med tilhorende betydelige Kirkegods. Derved synes han
selv virkelig at have faaet friere Hcrnder i Godsets Bestyrelse, og dette
afvcrrgede, som det lader, i de forste Aar alvorligere Stridigheder mel
lem Biskoppen og Hovdingerne. I nogen Tid var det nu temme
lig stille og roligt paa Oen, saa at den eneste Begivenhed, der fortjener
ncrrmere Omtale, kun er den gamle, hojt anseede Gissur Hallssons
Dsd 1200. Men dette Dodsfald var just paa denne Tid til stor
Skade for Landet, da man saa hsjlig trcengte til en Mand, som han, der
deels ved den almindelige Agtelse, han nod, deels ved det patriarchalste
Forhold, hvori han stod til saa mange Høvdinger, der enten vare hans
Sonner, Svigersønner eller Frænder, kunde udove en Indflydelse som
ingen anden, til at holde Fred og Rolighed vedlige. Strar efter
begyndte ogsaa virkelig sterre Uro og Voldsomhed at vise fig i Landet;
navnlig see vi Gissurs Son Thorvald nu med storre Heftighed end hid
til at kaste sig ind i de politiske Konflikter, og til samme Tid begyndte Bi
stop Gudmund at gjsre Kvalm, idet han med en Voldsomhed, der robede
fuldkommen Mangel paa Forstand til at rette sig efter Tid og Forhold, be
gyndte at scette de nye Prineiper om Kirkens Frihed og de Gejstliges Uaf
hængighed af verdslig Magt og verdslige Domstole igjennem. Naar Kol
bein, Sigurd eller andre Hovdinger sagsogte Gejstlige i Pengesager, ja
endog for virkelige Lovovertrcrdelser, protesterede Biskoppen mod deres
Kompetence dertil, paastydende „Guds Lov", hvorefter Gejstlige kun havde
at svare for gejstlig Domstol Men denne „GudsLov". aller forst paa
l) Sturlunga-Saga 111. (b.) 22.
>) Allerede ved det fsrste Sammenstod mellem Kolbein og Vistoppen, da denne
besiyttede en Prest, som Kolbein havde sagsogt for en Pengefordring, stred
Gudmund paa en hidtil i Landet uhort Maade ind med sin biskoppelige Myn
dighed, idet han, efter forst at have modsat sig Sagens Afgjsrelse paa Hjemste
det, gik til Dommen paa Althinget i fuldt biskoppeligt Skrud, og forbsd Dom
merne at domme Presten. Da de alligevel domte ham, exkommunieerede han
Kolbein og alle Dommerne. (Sturlunga-Saga VI. 2.1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free