Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
827
1 180—1230. Begivenheder paa Island. Biskop Gudmund.
buden paa Island ved Erkebiskop Gysteins ovenfor anfsrte Skrivelse, var
endnu ikke vedtagen paa Island, og de verdslige Hsvdingcr vare der
for i deres gode Ret, ja handlede endog efter Pligt, naar de til Ordens
Overholdelse i deres Jurisdiktion anstillede Sogsmaal mod Lovovertrædere,
uden Hensyn til, om de vare gejstlige eller verdslige. Allende tvende Gange
havde Biskoppen sat Kolbein i Ban, fordi han ikke endsede hans Indsi
gelser, men vilde have fremmet, hvad han ansaa for Net, og knn ved fcel
les Venners Mellemkomst lykkedes det at faa mccglet et Slags Forlig, hvor
ved Erkebistoppens Dom i Sagen forbeholdtes. Men imidlertid chikanerede
Biskoppen uafladeligt Kolbeins Thingmcend, der klagede over at de aldrig
kunde vcere i Fred. Da Biskoppen ikke lcrnge efter tog en udsvccvende Akoluth,
som havde vancrret en Kvinde, i Beskyttelse mod Kolbein, der efter hendes
Brodres Anmodning vilde hcrnde Dom over Forbryderen, tabte Kolbein
Taalmodigheden; erklocrende, at det ej nyttede at indgaa noget Forlig med
Viskoppen, som brod enhver Overeenskomst, lod han Klerken dsmme efter
Loven, og holdt i Forening med Sigurd Ormsssn 14 Dage derefter den
lovbestemte Exekutions-eller Ferans-Dom. Folgen var, at Viskoppen tredie
Gang satte Kolbein i Ban, og med ham tillige Sigurd Ormsssn. Til
Gjengjeld sagsogte de sex af Viskoppens Mcrnd ham selv vilde de endnu
skaane fordi de havde sogt at unddrage Klerken den lovlige Straf. Og
da de vare komne tilbage fra Althinget, hvor ingen havde kcrret sig det
mindste om Banscettelsen, men holdt Samkvem med dem, som ellers
og hvor Fredlsshedsdom blev afsagt over de sagssgte, samlede Kolbein Folk
over alle Hereder for paa selve Bispegaarden at erekvere Dommen. Hvis
dette lykkedes Kolbein i Biskoppens egen Ncrrvcrrelse, var det en stor ydmy
gelse for denne, og da han ikke havde Folk nok om sig til at gjsre Kolbein
Modstand, raadede hans Venner ham til ikke at oppebie ham. Modstræ
bende fulgte han deres Raad, og begav sig bort, som det hed, paa en Vi
sitatsrejse til de Hligere Egne, hvor hans Froende Agmund Thorvards
son havde Godord. Men han medtog alle de domfceldte, og tilstedede dem at
ledsage ham i Kirke og andensteds, som om de vare aldeles uskyldige. Til
Gjengjeld gik Kolbein, saavel som alle andre af Biskoppen bansatte Mcend
i Kirke og til Gudstjeneste; Presterne selv lagde dem ingen Hindringer i
Vejen, og bleve til Straf selv satte i Van, lige saavel som alle de, der
understottede Kolbein og Sigurd, eller holdt mindste Samkvem med dem.
Hvilken Forvirring derved opstod, er let at fljonnr. En vanskelig Stilling
havde i Særdeleshed Biskop Paal, der snstede at overholde Fred, Orden og
’) Det var nemlig, som ovenfor omtalt, en Fslge af Banscettelsen, at den
Bansatte skulde vcere udelukket fra alt Samkvem med andre, og at den, som
overtraadte dette Forbud, selv kom i Ban.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
