- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
831

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1180-1230. Begivenheder paa Island. Biskop Gudmund. 831
mund Sneis havde vel i Sinde at komme ham til Undsætning, men hindre
des derfra ved en til hans Gaard udsendt Flok. Efter Thord Bod
vardsssns listige Raad raabte man Krigsraab allerede om Aftenen, uagtet
man ej agtede at begynde Angrebet forend om Morgenen! derved bleve
mange af Biskoppens Folk saa forskrækkede, at de deels forstak sig, deels
flygtede bort. deels endog gik over til hans Fiender. Da Morgenen kom
og man saa, hvor tyndt Forsvarernes Antal var blevet, tyede de af
der forud kunde vcere visse paa, at Fienden ej vilde skjenke dem Livet’
ind i Kirken. De saa, der vare tilbage, satte sig dog kjekt til Mod
vcerge, men bleve, da der paa hver Side var faldet sex Mand, aldeles
overmandede. Angriberne brode Doren op. besatte Husene og gjennem
ssgte dem noje, idet de lode Biskoppen vide, at hvis han vilde lose dem
af Vannet, skulde flere af dem, der havde sogt Tilflugt i Kirken, faa
beholde Livet, og hanselv kunne drage uhindret bort, dog uden nogensinde at
maatte komme tilbage igjen; men i modsat Fald vilde de jage ham bort med
Spot og Spe, og uden Barmhjertighed drcebe alle dem, der vare i Kir
ken. Biskoppen erklærede forst, at han ikke vilde indlade sig nogen
Betingelse, men efter sine Mcends indstcendige Anmodning bekvemmede
han sig dog, som det heder, til at synge et for derved at
stemme Fienderne til noget storre Skaansel, stjont han udtrykkeligt erklæ
rede, at de ikke derved lostes fra Vannet. Derpaa modtog han Snorre
Sturlassons Tilbud om, indtil videre at tage sit Ophold hos ham. og drog
endnu samme Dag afsted med ham. Da Biskoppen var borte, truede Ar
nor og hans Medforbundne den i Kirken indesluttede Skare til at komme
ud. og tre af de verste Forbrydere bleve strax henrettede ’). De ovrige
beholdt vel Livet, men de maatte forfoje sig bort, og saaledcs, heder det
l Paal Biskops Saga. bortryddedes alt dette Skarns Pak, som der var
Fredlose, Ransmand og Rovere, og denne Roverrede blev fuldstændigt til
intetgjort, saa at man fra den Tid af kunde aande frit ")". Urnor og
Sigurd toge indtil videre Viflopsgodset ganske under deres Bestyrelse
opsloge deres Bopcel paa Hole. og satte Folk til at indkræve Tienden. Da
Biskop Paal Horte, hvad der var skeet, indbod han strax sin Kollega til
sig, men Gudmund, crrgerlig over at han ej havde holdt med ham i alle
hans Urimeligheder, modtog ikke Indbydelsen. I afmcegtig Harme sendte
han ham Brev til Hole. og fordrede at Kirken skulde tillukkes, saasom
den oar besmittet ved Manddrabet og de bansatte Mcends Begravelse; men
Arnor og Sigurd vilde intet hore derom, og tvang Presterne til at holde
fuld Gudstjeneste. Gudmund forblev den hele Vinter hos Snorre, men
’) Sturlungasaga IV. Cap. I—7.
") Paal Biskops Saga Cap. 15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free