- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
836

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

836 Haakon Haakonsson.
han dode strax efter, saa at Gudmund neppe engang fik ham i Tale ’).
Under disse Omstændigheder kunde den Sag, hvorfor han og de verdslige
Hovoinger vare indstevnte, ikke for det forste komme til Afgjorelse, og
saavel Arnor som Thorvald vendte derfor strax tilbage igjen til Is
land 2), medens derimod Gudmund blev tilbage i Norge i fiere Aar,
og tilbragte den forste Vinter i Viken, for det meste hos Biskop Niko
las. Snorre Sturlasson havde ogsaa tccnkt paa at rejse til Norge,
da han, foruden at vccre indstevnt af GrkebiffoMn, ogsaa var forme
lig indbuden af Haakon Jarl, til hvis Wre han havde digtet et Kvcede,
og som til Gjengjeld ej alene sendte ham Sverd, Skjold og Brynje til
Forcering, men derhos skriftlig bad ham besoge sig og lovede at vise ham
stor Hccder, idet han tillige anmodede ham om ogsaa at digte et Kvcrde
til hans Hustru, Fru Christinas Wre. Snorre var allerede fcrrdig
sandsynligvis skulde han drage i Folge med Biskop Gudmund, og vilde
vel selv overrcctte Fruen Digtet eller kvcrde det for hende da Efter
retningen indlob om Haakon Jarls Dod. Dette bestemte ham til at ud
scette sin Rejse indtil videre, men han sendte dog Digtet (kaldet Andvaka),
der synes at have behaget Fru Christina scerdeles meget, saa at hun fra
den Tid af var Snorre overmaade vel bevaagcn -’). Det folgcnde Aar
blev Snorre valgt til Lovsigemand saa at han ej engang, om
han havde villet, da kunde forlade Landet. Man bebrejdede ham imidlertid,
at han viste liden Iver eller Rasthed iat forlige nogle heftige Stridighe
der, mellem Nidedolerne og Midfjordingerne, af hvilke de fleste vare hans
Thingmcend (for Aavellinge-Godordet), men til hvis Slagsmaal han var
saa godtsom en uvirksom Tilskuers. Siden kom han endog i Strid paa
Althingrt om en temmelig übetydelig Sag med Presten Magnus Gudmunds
son kaldet den gode, en Systerson af Scemund Jonsson "). Denne, saa
vel som alle hans Frcrnder, hjalp Magnus, medens Snorre understottedes
af sine Vrodre, og hele Thingalmucn tog Parti, enten med den ene eller
med den anden, saa at det ncer var kommet til almindelig Kamp, hvis ej
’) Om Erkebiskop Thores Dsd se ovenfor S. 558.
2) Dette angives udtrykkeligt ide islandske Annaler. I Sturlungasaga navnes
der intet om, naar de kom tilbage.
») Sturlungasaga IV. 21, 22.
4) Islandske Annaler ved 1215.
-y Den udfsrlige Beretning herom, der indeholder flere ret lsjerlige Enkeltheder,
findes i Sturlungasaga IV. 20. Tiden, naar denne Strid foregik, angives
ej udtrykkeligt, men den sattes strax foran Striden mellem Magnus Glid-
mundsssn og Snorre.
’) Magnus var en Son af Gudmund Griis, og Broder af Thora, Thorvald
Gissursssns Hustru. Han var en meget anseet Mand, der endog senere
som det stal vises, valgtes til Biskop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free