- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
838

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

838 Haakon Haakonsftn.
og Magnus’s ncermeste Gftermcrnd vare ej alene ugifte, men, som vi ville
see, Itte-Islcrndinger, hvis Interesser derfor vare aldeles fjernede fra
Landets egne, og som saaledes vel, hvad der ved forste øjekast kunde an
sees heldigt, stode ganske udenfor Partierne, men som derved tillige kunde
virke desto villigere og hensynsløsere naar det gjaldt at undergrave Lan
dets Selvstcendighed.
Thi den Tid var nu omsider for Haanden, da Norges Herskere vir
kelig kastede deres Ojne paa Island, og alvorligt tconkte paa at under
lcegge sig Landet, neftpe uden Tilskyndelse fra flere af Dens egne Hovdin»
ger, af hvilke nogle vistnok meente det cerligt, og kun tcenkte paa at
standse Vold og forebygge Anarchi, andre derimod lige saa vist lededes af
Wrgjerrighed og Egennytte, idet de ncrrmcst haadede ved fremmed Hjelp
at svinge sig op over sine Ligemcrnd. -Paaskud til at blande sig ind i
Landets Anliggender eller endog at hjemssgc det med Vaabenmagt vilde
vel ikke til nogen Tid have vceret saa vanskeligt at finde for hvilken som
helst norsk Konge, der havde faaet Lyst til at underligge det sit Herre
domme. Men, merkcligt nok, just nu forefaldt der Begivenheder, som
mere end andre vare flikkede til at fremkalde denne Lyst, og virkelig dan
nede det forste Led til den Kjede af Tildragelser, der endte med at bringe
Oen under Norges Herredomme. Samme Aar, Snorre Sturlasson og
Oddeverjerne havde deres sidste Strid paa Thinget, drog Paal, en Ssn
af Scemund Jonsson over til Norge. Han maa sandsynligviis have
opfsrt sig meget overmodigt og puttet saavel paa sin Faders store Magt,
som paa sin Herkomst fra Kong Magnus Barfod thi Vergensmcen
dene gjorde sig lystige over ham, og spurgte ham haanligt, om han var
kommen for at blive Konge eller Jarl over Norge; nogle ytrede endog
at det var farligt at lade ham opholde sig i Landet.’ han kunde maastee
scrtte sig i Spidsen for en eller anden Oprsrsflok. som saa mange nu
havde gjort. Herover blev den heftige unge Mand saa fornamnet, at
han over Hals og Hoved forlod Bergen, for at drage til Kong Inge,
uagtet det var Vintertid, og intet andet Fartsj var at fan end en Byr
ding. Udenfor Stad blceste der op en Storm, i hvilken baade det Skib,
hvorpaa han befandt sig, og sex andre Vyrdinger forliste, uden at enten
Herdis, som han mistede ved et Ulykkestilfælde, var for ham, og hvilken
Ststte hun var ham i hans Virksomhed. Havde Gudmund haft en saadan
Hustru, da havde han vist ogsaa vccret en langt anden Mand.
’) Paal havde ivrigt decltaget i Striden paa Althinget mod Snorre Sturlas
ssn: han var den ftrste, der opfordrede Faderen til alvorligt at tage sig af
Magnus Gudmundsssn.
>) Hans Farfader, lon Loftsssn, var som ovenfor berettet, en Son as Thora,
Kong Magnus’s Datter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0856.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free