- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
846

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

846 Haakon Haakonsssn.
bringe ham fangen til Malms. To andre af Tumes Mccnd bleve ligele
des drcebte, paa andre tvende blev Foden afhuggcn. Sejrherrerne vovede
dog ikke at forblive paa Hole, men vendte strax tilbage til Biskoppen, der
beklagede meget, at de havde overtraadt hans Forbud; og da han ikke
lccnger troede sig sikker paa Malms for Tumes Faders, den mcegtige
Sighvats Hevn, begav han sig efter Paaske til den fjerne Grimss. Dog
ogsaa her kunde Sighvats Arm ramme ham. Sighvat havde allerede
samlet Folk baade i Eyjafjorden, hvor han nu var lige saa afholdt, som
han for var forhadt, og i Dalene ved Breidafjorden, hvor han Aaret
forud havde overdraget sine Godord og Ejendomme, navnlig Saudafell, til
sin cenogtyveaarige Son, den smutte, ridderlige og talentfulde, men hsjst
urolige og crrgjerrige Sturla, der nu skulde aflcegge sin forsir Vaaben
prsve, og fra denne Tid af lige til sin Dod indtager en fremragende
Plads i sit Fcrdrelands Aarbsger Thorarin Jonsson stsdte til med
en betydelig Flok fra Skagafjorden, saa at den samlede Styrke udgjorde
henimod 360 Mand. Denne Hccr indskibede Sighvat paa flere Far
tojer, og lod styre lige til Grimss. Biskoppen kunde ikke opstille mere
end 80; de svrige Folk, han havde hos sig, vare deels Kvinder, deels
Betlere, tilsammen 30. Men hvad hans Forsvarere manglede i Antal,
opvejede de tildeels ved deres Tapperhed og sværmeriske Hengivenhed for
Viskoppen, hvilken de nu engang havde faaet kjcrr, og for hvem de. med
Glcede ofrede Liv og Blod. Den crdle, men af sin Kjcerlighed til Bi
skoppen furblindede Aron Hjorleifsson iforte sig endog, da han saa Sig
hvats Skibe ncrrme sig, den drcebte Tumes Vaaben, for end mere at op
egge og trodse Sturla, der i Barndommen havde hans Fosterbro
der, men med hvem han senere var kommen i Uvenskab. Sturla, der sy
nes at have ledet det hele Angreb, styrede lige til det Sted ved Kysten,
hvor Aron havde taget Stade, og nu begyndte en blodig, haaronakket
Kamp, hvori Viskoppens Mcrnd vistnok tilsidst bleve overmandede, men
ikke forend de havde fceldct 32 af Sighvats. Selv mistede de 11, hvori
blandt Eyjulf paa Flåts. Aron blev liggende paa Fjerren, blodende af
en Mcrngde Saar og troedes dod, men kom sig siden, undgik med stor
Msje Sturlas Efterstræbelser, og flap efter mange Farer over til Norge.
To af Biskoppens Mccnd bleve lemlccstede, Biskoppen selv blev bortfsrt
som Fange, og Sighvat lod ham samme Sommer (1222) bringe over til
Norge, hvor han atter forblev i nogle Aar Sighvat blev nu en Tidlang
eneraadende paa Nordlandet, idet han til sine, eller rettere den afdode
Tumes, Besiddelser i Eyjafjorden ogfaa fojede Arnor Tumesssns Ejen
’) Sturlungasaga IV. 26.
2) Sturlungasaga IV. 28-32.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0864.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free