- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
847

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

847
1180-1330. Begivenheder pac, Island. Sturla Sighvatsssn.
domme i Skagafjorden. Arnor var nemlig dod i Norge den sidst forlobne Juul,
efterladende en trettenaarig Son, Kolbein unge, og en Datter, Arnbjorg.
Som den, der var narmest berettiget til at fore Vcrrgemaal for Kolbein,
tog Sighvat derfor alle Arnors Besiddelser og Godord under sin Besty
relse, indtil Kolbein tre Aar efter kom til Island, (1225) og selv deref
ter havde han paa Grund af hans Ungdom endnu en Tidlang Tilsyn
med dem. Til samme Tid sorgede han ogsaa for sin Son Sturlas
Bedste ved at skaffe ham den elskværdige Solveig, Snmund Jonssons
Datter til Egte. Sturla havde tidligere siet Solveig, da han var i
Folge med sin Morbroder Arnor for at understolle Thorvald Gissursson
i Striden med Loft Paalsson, og det hed allerede da, at han vilde
bejle til hende Dog Horte man for det forste ikke noget dertil, og
siden lader det til at Snorre, uagtet hans Hustru Herdis endnu le
vede, havde et Slags Tanke om at faa hende til Frille og med hende
erhverve den bedste Deel af Arven efter Scrmund. Thi der forteellcs. at
da Snorre, der, maastee i Egenskab af Lovsigemand, hvilket Embede han
nu anden Gang beklwdtr, af Scrmunds Sonner var valgt til at skifte Ar
ven mellem dem, i dette Grende begav sig til Odde, tog han undervejs
ind til Solveig og hendes Moder Valgerd paa Gaarden Keloa, og fandt
scerdeles Behag i at tale med Solveig, der Tagen efter fulgte med
ham til Odde, og her magede han det nu saaledes, at Solveig, der efter
Faderens Bestemmelse skulde gaa lige i Arv med Brodrene, fik vcrlge sig
det bedste af Boet. Siden, heder det, begav Solveig og hendes Moder
sig med alt deres Gods til Thorvald Gissursson, og stillede sig ganske
under hans Beskyttelse. Vintren efter gik der mange Sendebud mellem
Thorvald og Sighvat Sturlasson, der om Vaaren, strar efter Paaske,
ganske tilfældigt, som det syntes, indfandt sig med sin Son og flere
Frcrnder paa Runa hos Thorvald, hvor der nu i Hast blev holdt Bryl
lup mellem Sturla og Solveig. Og, tilftjes der, da Snorre erfarede
Sturlas Giftermaal, blev han noget alvorlig derved, og man syntes at
kunne stjonne, at han havde tnnkt sig noget andet 2). Lcegger man nu
hertil, at han ikke lang Tid efter virkelig sluttede en Forbindelse med en
anden rig Kvinde, skjM hans Hustru endnu levede, bliver der neppe
nogen Tvivl om at han forst havde tcrnkt at indlede en saadan med
Solveig. Og af den Hemmelighed og Hurtighed, hvormed Sighvat og
Thorvald fik Giftermaalet mellem Sturla og Solveig bragt i Stand, er
det tydeligt nok, at de gjennemstuede hans Planer, og sogte at forekomme
’) Sturlungasaga IV. 62.
2) Sturlungasaga IV. 37.
Nemlig Halveig Ormsdatter, som det strax nedenfor vil vises.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free