- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
850

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

850 Haakon Haakonsssn.
Det var derfor kun faa Uger ester at Sturla havde hjemfort sin unge
Hustru til Saudafell, at han havde en Sammenkomst med Thorvald
Vatnsfjordmg, ved hvilken de indgik übrodeligt Venskab, saaledes at de
gjensidigt skulde understotte hinanden mod hvilken som helst Modstander. Til
ydermere Bevis paa dette Forbund befuldmægtigede de endog een og samme
Mand til at repræsentere dem begge og bestyre begges Godord paa det strar
efter indtræffende Althing, hvor de selv ikke agtede at indfinde sig (1223)’).
Venskabet blev imidlertid ikke af lang Varighed. Den listige Thor
vald, der alt for vel indsaa, at Snorre Sturlasson ej lcenger kunde und
lade at tage sig af sine Systersonner, havde kun indsmigret sig hos den
unge, uerfarne Sturla, for at nyde Godt af hans Bistand til at afvcerge
det Uvejr, der nu truede ham fra den mcegtige Snorre. Han man vist
nok have stjonnet, at det ej kunde vare lccnge forend der udbrod aaben
bart Fiendstab mellem Snorre og Sturla, og da vilde det vcere ham
langt nyttigere at have Snorres end Sturlas Venstab. Overensstem
mende med denne Polilik handlede han da, og brugte Slurla kun som et
Redskab for sine egne Interesser. Paa hiint nys omtalte Thing, hvor
hverken han eller Sturla indfandt sig, lod Snorre sin attenaarige Son
indlede Sogsmaal mod Thorvald for Herferd, og Dommen
faldt, at Thorvald skulde vcere fredlos Skogarmand, og have forbrudt
saavel Gods som Godord. Man kunde ej vente at Thorvald godvil
lig vilde finde sig heri. Dommens Udforelse vilde saaledes fremkalde
farlige og blodige Fejder, som det maatte vcere onsteligt at fore
bygge. I denne Anledning havde derfor Sighvat, Sturla og Thorvald en
Sammenkomst paa Saudafell, hvor Sturla bad sin Fader ste til at faa
mccglet et Forlig mellem Thorvald og Snorre. Sighvat var selv kortsynet
nok til at indlade sig herpaa, og Snorre, der maastcc allerede hemmelig
havde aftalt sit Spil med Thorvald, lyttede venligt til hans Forstag,
modtog siden endog Sturla og Thorvald selv paa det venskabeligste, og
sluttede et Forlig, hvorved den haarde Dom aldeles ophccvedes, og Thor
vald ej alene beholdt sit Gods, men og sit Godord, imod at Snorre
nod den Mre, selv at bestemme de ovrige Vilkaar, der altsaa maa have
vceret temmelig lette: en Eftergivenhed fra Snorres Side, der vanske
ligt kan forklares, naar man ikke antager, at der allerede, som nys anty
det, var en hemmelig Forstaaelse mellem ham og Thorvald. Da Sighvat
og Thorvald skiltes ad paa Tilbagerejsen fra Stavaholt, lovede vel
denne endnu at vcere hans Ven, ligesom Sturlas, men da Sighvat tog
>) Sturlungasaga IV. 36.
2) Syv Haandstrifter navne „atten Aar", kun eet, den i den trykte Udgave
fulgte Tert, har „fjorten".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free