- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
852

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

852 Haakon Haakonsssn.
endog blevne betydeligt forsgede ved hendes Morbroder Kolstegg den ri
ges just paa den Tid indtrufne Dod og hun var nu i Ordets egent
ligste Forstand med Hensyn til Formue det aller ypperste Parti paa hele
Oen. For Snorre maatte en Forbindelse med hende saaledes endog vcere
fordelagtigere, end med Solveig. Vel havde hun to umyndige Ssnner,
Kloing og Orm, men disses store Formue var allerede afsondret fra Mo
derens, og dertil stod den under hendes Bestyrelse, saa at den, der fik
hende, ogsaa fik dette Gods at rande over. Snorre var itte et øjeblik
tvivlraadig om, hvad han her skulde gjsre. Han begyndte med sin sædvan
lige Klogskab at bearbejde hendes Svigerfader, Thorvald Gissursssn, der
var at betragte som hendes Vcerge. Thorvald havde hidtil, som vi have
seet, staaet i det’ nojeste Venskabsforhold til fine nordlandske Svogere og
Frccnder. Men det var ligesom om man paa begge Sider anede, at Ven
skabet stod paa svage Fsdder. Der fortælles saaledes, at da Sighvat var
ved fin Ssns Bryllup paa Runa hos Thorvald, kaldte denne fine Bsrn frem,
for at Sighvat kunde tage dem i Ojesyn, og forestillede ham navnligt fin
femtenaarige Son Gissur, af andet Egteskab, med de Ord: „her er min
Wdling, Sighvat Bonde; det var mig overmaade kjcrrt, om du fandt at han
tegnede til at saa Held med sig". Sighvat betragtede ham da, siges der, en
Stund taus, medens Gissur stod og saa ham djervt ind iOjnene; endelig
svarede Sighvat ganske kort: „heldig bliver han vist; men jeg synesikke vi
dere om de barske Bryn." Siden, da Thorvald efter Bryllupsgildet fulgte
Sighvat paa Vejen, talede de, heder det, mangt og meget om deres Ven
skab, og Sighvat bad ham ved Afskeden paa det højtideligste, med ham at
sorge for at deres Vsrn, der vare saa neje beslEgtede med hinanden,
stedse vedligeholdt deres indbyrdes Venskab. Men det Svar, han fik af Thor
vald, var ikke opmuntrende, thi denne saa ned for sig med en mmk Mine,
og sagde kun disse Ord : „det har ingen Nsd, saa lcenge vi to begge ere i
Live 2)". Disse Udsagn tyde aabrnbart paa en gjensidig Folelse af at
man ej ret passede for hinanden. Hvad Thorvald scerstilt angaar, da var
han nu trcet af det urolige Hsvdingeliv; han havde oplevet fin crldste Ssn
Bjsrns Drab, og hans yngste og kjcrreste Son Gissur var voret op til
en haabefuld Wgling "), hvilken han med Tryghed kunde overlade fin
verdslige Magt og sit Gods; selv tccnkte han derfor paa intet mindre end
l) Kolsteggs Dsd henfsres i Analerne til 1223.
) Sturlungasaga IV. 36. Thorvalds Syster Thurid var, som det tidligere er
viift, Moder til Sighvats Hustru, Halldora Kolbeinsdatter, og Thorvalds
Hustru Thora Gudmundsdatter, var Systendebarn til Solveig.
2) Han havde ogsaa endeel andre Sonner af fsrste Egtestab med lora, der
alle synes at vcere dsde i deres Barndom, undtagen Teit, der blev Prest,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free