Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858 Haakon Haakonsssn.
rede overmodigt, at hvad der saa end hcendte, kunde dog aldrigMavns
sonnerne blive hans Banemcrnd. Disse vare dog farligere end han troede.
Ginar Navnsson, der imidlertid havde opholdt sig i Nccrhedcn, satte ved
Efterretningen om Thorvalds forestaaende Hjemrejse strax over til Flåts,
hvor hans Vrodre vare, og sejlede med dem og flere Venner ind i Thor
skafjorden, hvor de lagde sig i Skjul, oppebiede Thorvald, omringede den
Gaard, hvor han om Lordagcn den ste August havde taget Natteleje,
og brcendte ham inde ’). Dette Endeligt var ham vcerdigt, og, stjsnt seent,
rammedes han dog tilsiost af den Straf, han havde fortjent for sin skjen
dige Utaknemlighed mod sin cedle Velgjorer, Navn. Men for hans
Omgivelser var hans Dsd til liden Lettelse, thi hans Ssnner, af hvilke
Thord og Snorre strax efterfulgte ham i Godsets og Hovdinge
dommets Bestyrelse, traadte ganske i hans Fodspor. Deres forste
Vestrccbelse var naturligviis at tage blodig Hevn for Faderens Drab
ej alene over Navnssvnnerne’, men ogsaa, og det fornemmelig, over
deres Beskytter Sturla, hvilke de endog, skjont neppe med Nette, be
tragtede som den egentlige Ophavsmand til Drabet, da han ej kunde
andet end harmes over Thorvalds Lsftesbrud og Frafald. Navns
ssnnerne havde ogsaa umiddelbart efter Drabet begivet sig til Sturla,
som vel ikke vovede at beholde dem hos sig, saa ncer ved Thorvalds
sonnernes Naaderum, men sendte dem til sin Fader Sighvat, hos hvem
de fandt en god Modtagelse Sturla selv var sig fuldkommen
bevidst, at Thorvalds Sonner fornemmelig vilde rette deres Hevn mod
ham. Dette lagde han for Dagen ved strax efter Drabet at sende
en Prest til Snorre Sturlasson og forlange Grid af ham til en Sam
menkomst med Vatnsfjordingerne for at handle om Forlig og siden, da
der intet blev deraf, at tilbyde Vatnsfjordingerne selv Forlig i Navnsssn
nernes Navn, skjsnt ligeledes forgjceves, da Thord Thorvaldsssn tvert imod
sigtede ham og hans Fader Sighvat for at have strcebt Thorvald ester
Livet 4). Vatnsfjordingerne tsrstede kun efter Hevn. Allerede den føl
gende Vinter (1229) lidt efter Helligtrekongers Dag, samlede de Folk til
sig, og droge afsted for at overfalde Sturla paa hans Gaard Saudafell.
Blandt de mange lignende Tog, hvorom Islands Sagaskrivere have efter
i) Sturlungasaga IV. 50. Den her angivne Dag er vigtig til at bestemme
Aarstallet, der ej udtrykkeligt anfsres i Sagaen, det var nemlig Lsrdag
efter Olafsmesse siden (Bde August), der siges at falde paa en Thorsdag.
Dette indtrcffer netop i Aaret 1228.
-) Sturlungasaga IV. 102.
Sammesteds. En partiel Grid blev fremsagt af Presten Styrme Frode,
der nu fyrste Gang navnes.
’) Sturlungasaga V. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
