- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
861

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

861
1 180—1280. Begivenheder paa Island. Overfald paa Saudafell.
lemlcrstrde saavel som uskadte, bleve nu forte ind i Stuen og bevogtede
der, medens alle Gjemmer bleve opbrudte og Indholdet ranet, til en
Vcerdi af 70 Hundreder, hvoriblandt en Deel ypperlige, kostbare Vaaben
af Sturlas Vaabenkiste. Ogsaa Solveigs Kiste blev aabnet, og man var
allerede i Begreb med at tage en Eske, der indeholdt hendes og Mode
rens Guldsmykker, da en Kone greb dem, sigende at det dog var alt for
haardt, om man ikke engang vilde lade hende beholde den nodvendige
Salve til de Saarede. Man lod hende i Fred, og hun bragte Valgerd
den kostbare Eske Voldsmcendene bleve ikke fcerdige med at plyndre,
forend det ncesten var lyst. Da toge de alle de Heste, de kunde forefinde,
og droge afsted. Thord sagde til Solveig, idet han gik! „i tvende Ting er
min Forventning skuffet, idet jeg nemlig deels ikke fandt Sturla, deels ej har
kunnet tage dig med." Saa snart de vare borte, sendte Valgerd et lilbud
efter Sturla for at melde ham, hvad der var skeet; et andet Bud sendtes
ud for at opbyde Folk. En af lonsssnnerne kom samme Dag til Sau
dafell, og Solveig bad ham strax at satte efter Voldsmcendene, men Val
gerd fraraadede det, da Sturla vistnok helst undte sig selv den Tilfredsstil
lelse at tage Hevn. En heel Deel Folk havde imidlertid samlet sig paa
en af Nabogaardene, og vilde scette efter de bortdragende Voldsmcend,
men opgav det, da man forestillede dem, at de allerede havde faaet For
spring. Da Sturla fik Ulykkesbudet, spurgte han strar om Solveig var
kommen til nogen Skade ; da man svarede, at hun var uskadt, gjorde han
ikke flere Sporgsmaal. Mange opmuntrede ham til strax at samle Folk
og tage Hevn, men han svarede, at han ej vilde forhaste sig dermed, og
skyndte sig kun for det forste hjem. Her fandt han stor Odelceggelse.
Femten Mennesker vare saarede, deraf sex Kvinder; en af disse, en gam
mel Kone, var ynkeligt tilredt, idet begge Brysterne vare hugne af hende;
hun dode ogsaa tre Dage derefter; af Mandfolkene dode tvende, andre
bleve Krøblinger for Levetid. Det prccgtige, vel forsynede Huus var al
deles udplyndret og besudlet; Blod flod paa alle Gulve, al Drik var
spildt, og overhoved alt udstjemt, som ikke kunde medtages’’).
Efterretningen om dette Overfald gik som en Lobeild over hele Lan
det, og alle priste Sturla lykkelig, at han ej havde vceret hjemme, men
dadlede Snorre, hvis han, som man mistcenkte ham for, havde vceret vi
dende om hvad Vatnsfjordingerne havde fore Sturla selv var as
denne Tro, og stevnede ikke lcenge efter de omboende Vonder til sig, for
i) Denne Guld- eller luveel-Este kaldes i Sagaen „Guldhuus".
2) Sturlungasaga V. 3—4,
’) Sturlungasaga V. 5. Her anfsres fiere Vers, som bleve kvcedede i den An-
ledning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free