- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
864

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

864 Haakon Haakonsson.
Forliget mellem Sturla og Thord havde, paa hvor svage Fodder
det end stod, dog den gode Fslge, at der et Par Aars Tid var temme
lig roligt i Landet ’), og at der indtraadte et venskabeligere Forhold mel
lem Snorre, Sighvat og Sturla. Denne gjorde det fsrste Skridt til at ncrr
me sig Farbroderen; han besogte ham hyppigt, siges der paa Neykjaholt, og
lagde megen Vind paa at lade de Sagabssger afskrive, som Snorre satte sam
men. Denne merkelige Åring antyder umiskjendeligt, at Snorre iscer har
benyttet denne Tid, da han nod forholdsviis storre Rolighed, til at ud
arbejde de herlige historiske Verker, som vi nedenfor ville komme til at
omtale udforligere, og hvorved han har erhvervet en langt sterre og hæ
derligere Navnkundighed, end ved sin politiske Virksomhed. Hermed
er det dog ikke sagt, at han jo ogsaa tidligere, under sit bevccgede
politiske Liv har kunnet afsee mangen en Stund til sine litercrre Fo
retagender, iscer da han, som en saa rig og anseet Mand, har kunnet
benytte mange duelige Hjelpere, blandt hvilke vi i det mindste kjende een,
nemlig den for omtalte Styrme Prest, kaldet den frode, der ej alene
omtales som stlvstcrndig Sagaskriver, men om hvem man tillige med Vis
hed vecd, at han i lcengere Tid enten var i Snorres Huus, eller i det
mindste stod iet vist Underdanighedsforhold til ham -). Men under en
almindelig Fred og No kunde Snorre dog mere udeelt hengive sig til sine
literare Sysler, og naar det udtrykkeligt fortcelles, at Snorre i det samme
Aar, hvorom her er Tale, selv blev hjemme fra Althinget, men lod
Styrme mode paa sine Vegne som Lovsigemand, et Hverv, Styrme
saa meget bedre kunde udfore som han selv allerede i 12 l 0 havde va’ret
virkelig Lovsigemand 3) ,naa man ncesten drage den Slutning, at dette kun
stede, fordi Snorre onstede at saa flere vigtige videnskabelige Arbejder fra
Haanden. For den ridderlige, og selv efter de Tiders Maalestok scerdeles
dannede Sturla maatte den Underholdning, Farbroderens aandfuldc Sam
taler og rige litercrre Skatte kunde forskaffe ham, vcere overordentligt til
trækkende. Det folgende Aar (4231) udvexledes ogsaa venskabelige Budskaber
mellem Snorre og Sighvat, efter at denne havde sendt Ravnssonnerne fra
sig. Paa Thinget, hvor de denne Gang begge indfandt sig, omgikkes de
scerdeles venligt med hinanden, og da Snorre her kom i Uenighed med
’) Delte siges udtrykkeligt i Sturlungasaga V. 11.
’) Det var, som vi have seet, Styrme, der afsendtes i 1228, strax efter Thor
valds Drab, for at handle med Sturla om Grid, og virkelig fremsagde For-
mularen, Dette saavel som at Snorre sendte ham for sig til Thinget, viser
tydeligt at han har hort til Snorres Huusfolk, og maastee endog vccret hans
Haandsekretcer og Kapellan. Som Skribent kan han ikke paa langt nwr
maale sig med Snorre. Der vil nedenfor blive talt udførligere om ham.
’) Islands Annaler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0882.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free