- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
866

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

866 Haakon Haakonsssn.
nu ligeledes af Kongen var hcedret med Skutilsveins-Titel ’). Om Som
meren vilde lon rejse tilbage igjen, men Kongen, der nu var hans Herre,
forbod ham det, thi just i dette Aar indstevnede, som det nedenfor stal
vises, Kongen og Jarlen, i Forening Islands Hovdinger til sig, og da
det fornemmelig maatte vcere af Vigtighed at Snorre indfandt sig, har
Kongen vel villet forsikre sig derom ved at holde hans Son tilbage, saa
meget mere som Snorre tidligere just havde stillet denne Son til Gissel
for sine hidtil uopfyldte Lofter. Dette faldt noget übelejligt for lon, der
ikke havde Penge not til et lcengere Ophold og maatte sende en af sine
Tjenere hjem efter flere; men Viskop Arne bragte ham for det forste ud
af Forlegenheden ved at indbyde ham til sig. Gissur, der, som sagt, maaskee
havde vccret Viskoppens Gjest hele Tiden, deelte Vcerelse med ham i Vi
spegaarden Det hcendte sig en Dag i Julen lidt efter Nytaar, at begge
Svogrene kom noget beskjenkede hjem fra et Drikkelag i Kongsgaarden, og
da de hverken fandt Lysene tcendte eller Sengene opredte, gav lon sig til
at stjende paa Tjenerne. En tilstedeværende Landsmand af ham, som han
selv havde givet frit Ophold hos sig, sogte at undskylde disse, og der
over blev lon saa vred, at han tog et Vedtrcr og slog til ham ; den an
den greb forbitret en Ore og hug efter lon, og Uheldet vilde at Gissur,
som i det samme havde grebet fat paa lon for at faa ham rolig, kom til
at holde ham saaledes, at Hugget rammede ham lige i Hovedet. lon
spurgte strar, hvad det skulde betyde, at Gissur holdt ham under Hugg,
men da Saaret i sig selv var lidet, brod han sig, da han var bleven cedru,
ikke mere derom. Men da han var uforsigtig, og gik i Vad og Drik
kelag som ellers, flog der sig Verk i Saaret, som paa denne Maade
dog endte hans Liv, omtrent tre Uger senere Sommeren efter kom
Gissur tilbage til Island, medbringende lons efterladte Sager, og for
talte det Hele, saaledes som det var tilgaaet. Det manglede imidlertid ikke paa
ej traf Kongen, som om Hssten var dragen til Oslo, hvor han overvintrede,
se ovenfor S. 747, jfr. Haakon Haakonssons Saga Cap. 164, 165 (I), er det
hsjst sandsynligt, at Biskoppen har bedet den anseede Hovding om at vare
sin Gjest indtil Kongen kom. Og var fsrst Gissur hos Biskoppen, bliver
det saa meget forklarligere, at det kunde falde denne ind ogsaa at ind
byde lon.
i) Der staar i Sagaen VI, at Gissur blev gjort til Skutilsvein hos Kong Haa
kon, da han manglede en Vinter i2O Aar. Dette er ikke rigtigt, thi Gis
sur var da fulde 20 Aar.
Deres Herberge var, heder det i Sagaen, nordenfor Christkirken, der hvor
Prestegaarden nu er.
«) Nemlig St. Agnes Dag, 21de Januar. Han blev begrave», heder det i
Sagaen, i Christkirken, der hvor Sanghusveggen nu er. Stnrlunga-Saga
V. ,1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free