Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
870 Haakon Haakonssen,
og beredede sig til Forsvar.’ Dm unge Snorre spottede over at Sturla
ansaa det nsdvendigt at ssge dem med saa stor Overmagt. Sturla sva
rede koldblodigt, at han netop brugte Overmagt for at gjsre Sagen af
des snarere og lempeligere. Han lod ogfaa det fsrste Anfald stee med
Steenkast. saa at de Angrebne, der med deres Mcend stode indenfor
et hojt lordhegn neppe engang kunde komme til at bruge deres Vaa°
ben. Thord var allerede truffen af et Par Stene, da han paany
tilbod Forlig, erklærede sig villig til at forlade Landet, gaa til Nom
og imidlertid overlade al sin Ejendom og Magt til Sturla. Men denne
var übentMlig, og Kampen fortsattes. De Angrebne forsvarede sig vel
med stsrste Tapperhed, og det lyttedes dem endog, da Kampen blev hid
sigere, at saare nogle af deres Fiender, men de maatte dog butte under
for Overmagten, og nedlagde omsider Vaabnene, udmattede og saarede,
med Undtagelse af Snorre, der ikke gav tabt, fsrend hans ene Veen nce
sten var afhugget. Sturla lod kun begge Vrsdrene, Thord og Snorre,
aflive; de ovrige stjenkede han Livet. Vrsdrenes, iscrr den unge Snorres.
Drab vakte, som det synes, almindelig Deeltagelse, drels formedelst deres
tapre Forsvar, deels fordi det ej kunde negtcs, at Sturla skammeligt havde
brudt sit Ord imod dem. Men paa den anden Side er det dog vist, at
deres Dod maatte vcere en Velgjerning for alle dem. der havde den Ulykke
at bo i deres Ncrryed. og den Voldsdaad, Thord havde udovrt paaSau
dafell, var af den Beskaffenhed, at den neppe med nogen Vod kunde for
sones, iscer da Thord selv paa en vis Maade havde triumferet over Sturla,
fordi han bekvemmede sig til at modtage Forlig. Dette forringer maaskee
Sturlas Bwde noget; men ganske at undskylde hans Lsftesbrud er umu
ligt ’). Hans fsrste Skridt var nu at sende Vud til sin Farbroder
Snorre, og tilbyde ham Fred og Forlig Snorre indvilgede strar
Grid for sig og sine Arvinger, men kunde ikke indlade sig paa noget Forlig
for Vatnsfjordingernes Efterladte, forend han hsrte deres Mening; thi vel
var Thords Hoved-Arving hans endnu umyndige Ssn med Snorres Datter.
Einar, men den egentlige Adile eller Gftermaalsmand, der havde at paa
tale Drabet, var Thords uegte Broder Illuge, der strar begav sig til Snorre,
medens Thordis overtog Gaardsbestyrelsen i Vatnsfjord. Imidlertid gjorde
Snorre alt hvad han kunde, for at bringe et Forlig i Stand, thi han vilde, he
l) Sturlungasaga V. 16. Da Sturla kom hjem,’ ogAavdeMrtalt hvad der
var steet, sagde Solveig, som det fortcelles, at det var tilpas til Vatns.-
fjordingerne for deres Grumhed ved Overfaldet paa Saudafell. Det Sted,
hvor Kampen stod, var i den saakaldte Hundedal ved Breidafjorden.
’) Snorre havde, som der forteelles, sendt sin Ssn Urskja for at mede Vatns
fjordingerne, og sandsynligviis vcere dem til Hjelp, men da han en hcel
Uge havde ventet forgjceves i Scclingdalstunga, vendte han om igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
