Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874 Haakon Haakonsssn.
samme Sommer stevnede Høvdingerne det vil da her sige Arnor,
Sighvat, Sturla og de svrige, der stode i Forbindelse med dem – over
til Norge >), Ingen af dem kom dog, som vi have seet, og ved ncrrmere
Undersøgelse af Gudmunds Sag fandt Erkebistoppen selv denne saa mislig,
at han erklcerede at maatte sllspendere ham fra Embedet, hvis ikke Paven
benaadede ham, Guthorm sendte nu en vis Ketil Prest til Paven med
en skriftlig Udvikling af sin Sag, men endog denne, der dog vistnok skil
drede hans eget Forhold i det bedste og hans Modstanderes i det sletteste
Lys, havde saa liden Virkning, at Honorius kun stal have givet Ketil det
mundtlige Svar! „vil han vige, saa vige han"! det bedste Veviis paa,
hvor uforsvarlig, ja afsindig hans Opforsel maa have vccret Men i
Aaret 1224 dsde. som vi have seet, Erkebiskop Guthorm, og da vendte
Bladet sig. Chorsbrodrene, der nu fik den midlertidige Bestyrelse af Gr
ostolen, og den underfundige Peter af Husastad, der senere valgtes til
Erkebiskop, sloge, som tidligere berettet, ind paa en fra Guthorms tem
melig forskjellig Politik, og Viskop Gudmund har. som man seer, ikke und
ladt at smede medens Icrrnet var varmt, siden det virkelig lykkedes ham -’)
ej alene at stemme Chorsbrsdrene og den nye Erkebiskop gunstigere for sig.
men ogsaa at svcrrte sin brave Kollega, Viskop Magnus, til hvem han
iwdvendigviis maatte have et Horn i Siden, da han foruden i Almindelig
hed at trcrde i sin Forgccnger Paals Fodspor og hylde et ganske andet libera
lere System, ogsaa tidligere var optraadt som Gudmunds Medbejler, og senere
som hans umiddelbare Modstander Magnus havde i Aaret 1223, i Haab,
som man maa formode, om Erkebiskop Guthorms Samtykke, gjort nogle For
andringer i Liturgien om hvis swrre eller mindre Nødvendighed det nu er
vanskeligt at kunne have nogen Mening, men som i alle Fald ej synes at have
vceret af synderlig Vetydenhed. Aaret efter kom et af de Sendebud, han
havde ladet afgaa til Norge, tilbage til Island med Brev fra Eborsbw
") De islandske Annaler.
2) Finn Jonssons islandske Kirkehistorie (1.355), der her, indtil den vidlsftigere
Vistop Gudmunds Saga er udgiven, bliver den eneste trykte Kilde som haves.
Hiint Udsagn af Paven synes i Sagaen at have vceret meddeelt paa Latin,
altsaa, som det lsd fra Pavens egen Mund: «i vult ce<toie, co6<n.
’) Se ovenfor S. 820, 830.
4) At Gudmund virkelig har bearbejdet Chorsbrodrene og Erkebistoppen, vil af
det efterfslgendc blive indlysende, stjont det ikke utrykkeligt siges.
») Disse Forandringer omtales i Annalerne under Benævnelsen: „Vudordsfor
andringer med Henfyn til Messen", Det maa vel, som Finn lonssen (I.
309) viser, ansees utvivlsomt, at disse Forandringer ere de, som sindes op
tagne i den yngre islandske Christenret Cap. 43 under Overskrift: „Disse
Bud bleve fastsatte af Biskop Magnus og samtykkede af alle lcrrde Mcend
ved en Prestestevne".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
