- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
878

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

878 Haakon Haakonsson.
velgørende Modvegt mod Gudmund, nu i lccngere Tid var borte fra
Landet, thi Erkebiskop Thore Threndste, Peters Eftermand, havde strax
efter sin Hjemkomst fra Nom fornyet Indkaldelsen saavel til Magnus,
som til Sighvat og Sturla, og Magnus, der ej vovede at sidde den over
horig, var i 1229 dragen over til Norge, hvor hans Ophold formedelst
Erkebiskop Thores strax efter indtrufne Dsd (123tt) udhaledes til henved tre
Aar!), Det Gode maatte dog den forstandige Magnus’s Ncrrvcerelse ved Er«
kestolen udrette, at de kirkelige Autoriteter i Norge as ham, hvis Redelig
hed og Paalidelighed var hcrvet over enhver Tvivl, kunde faa en tro«
vcerdigere Skildring af Begivenhederne i Landet, og derved erhverve en
klarere Forestilling om det skadelige i Gudmunds Ferd, end det af de
hidtil indlobne, viftnok indbyrdes modsigende eller i det mindste yderst par
tiske Beretninger havde vcrret muligt"). Og uagtet Magnus her vistnok,
og, som det sees. med Held, talte sin egen Sag, er det dog umiskendeligt,
at han ikke paa nogen lav Maade har ssgt at sværte sin Kollega, men
kun yttret, hvad der var uomgængelig nodvendigt, og selv dette med stsrst
mulige Skaansomhed. Desto sterre Vegt maatte ogsaa hans Ord have.
En Folge af denne bedre Velcrrelse om Forholdene ved Viskop Magnus
var det upaatvivleligt, at Ehorsbrodrene ved Nidaros Erkestol allerede un
der Vakancen ’1230 lode udgaa en Stevning til Biskop Gudmund, medens
Kong Haakon og Skule Jarl paa samme Tid indstevnede Høvdingerne,
dog neppe saa meget for de kirkelige Anliggenders Skyld, som for paany
at optage den i nogle Aar tilsidelagte Plan til at erhverve Herredømmet
over Oen "). Vel tog Gudmund ingen Notits af Stevningen, og blev
siddende hjemme, saavel som de verdslige Hsvdinger, der just nu havde alt
for travlt med deres egne Anliggender til at kunne forlade Landet. Men
imidlertid kom den nye Erkebiskop, Sigurd, tilbage fra Nom med Pallium
(1231) og han. der i det hele taget synes at have en liberal og
fornuftig Mand. indsatte ej alene Magnus i sit Embede, men medgav ham
ogsaa, da han om Sommeren 1232 vendte tilbage til Island, en Skri
velse, hvori Gudmund suspenderedes, og derhos Stevningen saavel til
ham,’ som til Sighvat og Sturla fornyedes Da ærkebiskoppen i denne
Skrivelse brugte meget strenge Udtryk mod de sidste i Anledning af deres
haarde Ferd mod Gudmund, iscrr Grimss-Toget, er det tydeligt, at Mag
’) Sturlungasaga V. 7, jvfr. Anna le ru?.
2) En af dem, der vistnok have berettet Begivenheden saa partisk som muligt,
var upaatvivlelig Gudmunds svccrmerste Tilbeder, Aron Hjsrleifsson, der nu
opholdt sig i Norge, hsjt anseet af Kongen.
l>) Annalerne ved 1230. Se ovenfor S. 866. Det erder antydet, at Kong Haakon
maastee netop paa Grund af denne Stevning holdt lon Murte tilbage i Norge.
") Sturlungasaga V. 19, jvfr. Annalerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free