- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
880

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

880 Haakon Haakonsssn.
udstedtes, var han dod paa Hole den 16de Marts 1237, 77 Aar gam
mel, efter at have tilbragt de sidste Aar. „mere som en stille og rolig Ere
mit end som en haardsindet og trcrttekjccr Lydbiskop", fornemmelig opta
gen med Andagtsøvelser og med at hsre latinske Helgensagaer forelcrse.
Merkeligt nok havde han, uagtet alle sine Misgreb, der vakte ham saa
mange bitre Fiender og endog paadroge ham Dadel af hans gejstlige Over
og Sideordnede, dog altid ved sine strenge Andagtssvelser og sin scrregne
Personlighed vidst at vedligeholde det Ry for Hellighed, som han allerede
i sin Ungdom havde erhvervet. Dette Ry tiltog, som det gjerne gaar, ef
ter hans Dod. Man troede fuldt og fast paa alle de Undergerninger, han
selv i levende Live skulde have udfsrt, og som efter hans Dsd skulde foregaa
ved hans Grav. Hans Veen bleve i 1314 optagne og striinlagte, og
uagtet der itte erhvervedes nogen formelig Kanonisation, stjont der af og
til forhandledes derom lige indtil Reformationen, agtedes han dog lige fuldt
paa Island som en fuldkommen Nationalhelgen, ja nod endog en itte
ringe Anseelse i Norge ’).
Gudmunds Kollega, Viskop Magnus, dode saa Maaneder senere,
(14de August 1237) efter at han lige til det sidste havde ssgt at overholde
Fred og Enighed i Landet, deels ved at mergle Forlig mellem stridende
Hovdinger, deels ogsaa ved at trasse enkelte, til Fredens Bevarelse sigtende
Foranstaltninger, f. Gx. ved strengeligt at forbyde dem. der gik til Dom
mene paaAlthinget, at beere Vaaben 2). Man kjender for Resten ikke syn
derligt til hans senere kirkelige eller politiske Virksomhed, og man erfarer
kun, at han strax efter sin Hjemkomst fra Norge maa verre kommen i
Uenighed med Snorre Sturlasson, siden det heder at de i Aaret 1233
bleve forligte Med Magnus og Gissur ophorer, som vi ville erfare,
Rcrkken af de indfsdde islandske Viskopper. Og da derhos i Lobet
af de her omhandlede Aar ogsaa flere af de eeldre mergtige Hsvdin
ger, som Thorvald Gissursssn. Sigurd Ormsson, Thord Sturlasson,
Gudmund Sneis, afgik ved Doden og Mcend, tilhorende en yngre
Slcegt, fornemmelig SturluiMlme af andet Led, traadte i deres
Sted, medens Forssgene fra norsk Side paa at bringe Island
under Norge nu baade bleve hyppigere, kraftigere og heldigere end
fsr, kan man med Nette sige, at et nyt Tidsafsnit her begynder for
’) Se herom Finn Jonssons Kirkehistorie, l. S. 355, 356,
2) Sturlunga-Saga V. 31.
3) Annalerne for 1233.
4) Annalerne, 1233—37, Sturlungasaga, V. 49, 50. Thorvald og Sigurd
dode 1235. Da Sigurd ellers ikke omtales efter 1215. maa man antage,
at han, ligesom Thorvald, er gaaet i Kloster, og da navnlig i Tveraa
Kloster, hvor ogsaa hans Fader havde endt sine Dage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free