- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
885

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

885
1233. Haakarlehsstcn, Rigsmodc i Bergen.
paa, at et usædvanligt stort Skib, han om Vaaren havde ladet rejse ude ved
og gioet det besynderlige Navn „Langfredag ’)", skulde blive fordigt,
for at han kunde benytte det til Rejsen, hvilket dog ikke blev Tilfaldet,
Hvorom alting er, blev han forst seent rejfefa-rdig, og kom itte afsted for
end ud paa Hosten. Han havde ikke ferrre end 25 tildeels store Skibe
og ifolge med ham vare Lendermcrndene Alf af Thornbcrg hans Svo
ger; Aasulf paa Austraat, hans Frernde; Paal Vaagastalm, dennes Son
Nikolas, Vaard Bratte, og Eiliv af Vold, foruden mange Sysselmand.
Han sendte Paal Vaagastalm i Forvejen til Kongen for at bebude sin
Ankomst. Som et Veviis paa, i hvilken oprort Stemning mod Jarlen
de forfamlede kongelige befandt sig, kan det tjene, ai Paal
aldrig saa snart var kommen til Bergen, forend de overfusede ham med
Bebrejdelser, fordi han, som de sagde, var med Jarlen mod Kongen; dette
var, meente de, heel underligt, bande af ham og de ovrige Lendermecnd
der nordenfra, og de burde snarest muligt forlade Jarlen og slutte sig til
Kongen. Paal svarede roligt, at han ikke kunde indsee, hvad Tegn det
var paa Fiendstab mod Kongen, at han fulgte Jarlen, naar denne paa
Kongens egne Bud drog nordenfra; hverken jeg, sagde han, eller de ovrige
Lendermcrnd der nordfra ere saadannc Uslinger, at de alene for eders
Heftigheds Skyld ville forlade Jarlen. Da Paal siden kom til Kongen,
talte de nok saa venskabeligt sammen. Paal drog derpaa Jarlen i Mode,
og underrettede ham om, at Pladsen udenfor Bryggerne i selve Vaagen
var saaledes optagen, at hans Skibe neppe vilde saa Rum. Jarlen fort
satte ikke des mindre Sejladsen, og ordnede Indsejlingen saaledes, at hans
to storste Skibe sejlede forrest, derpaa tre, saa fire og fremdeles i samme
Forhold, saa at den lange Rad as Skibe afgav et prcrgtigt Skue. Lige
som dette vistnok var beregnet paa at indgyde hans Modstandere Respekt,
saaledes var det vel og at betragte som et Tegn paa Kongens Unaade og
Lyst til at drille ham fra dennes og Lendermcendenes Side, at ingen af dem veg
Pladsen for ham, hvilket dog kun vilde have kostet Kongen et Ord. Han maatte
derfor lcegge sine Skibe ved den saakaldte Haakarlestrand mellem Munke
liv og Nordnes, hvor de havde et daarligt og usikkert Leje, saa at flere
af dem endog beskadigedes af Storm og Sogang. Dette har givet An
i) Hvis Langfredag ej var Helligdag, skulde man ncesten tro at Skibet havde
vceret paabegyndt den Dag, og havde faaet Navn derefter. Men maaste
det kun er bleven kaldt saaledes efter sin Lccngde, da det, som Sagaen siger,
var meget swrre end andre Skibe.
2) Om Alf af Thornberg og hans Giftermaal med Skules Syster, se ovenfor
S. 631, 635,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free