Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887
1233. Haakarlehssten, Rigsmedc i Bergen
Mellemgang, Da tog Gunnar, Kongens Frccnde, Ordet og sagde i „den
eneste Maadc, hvorpaa du efter vor Mening kan vise Kongen den skyldige
Tjeneste, er, naar du lcrgger dine Wresklceoer af dig, falder Kongen til
Fode, og overgiver hele din Sag til hans Vold og Naade". Jarlen sva
rede vred: „jeg forstod mig paa at tjene Hsvdinger, da du, Gunnar, gjorde
ganske andet Arbejde!" Ved disse Ord, der umiskjendeligt indeholdt Hen
tydninger til Kongens ringe Familieforbindrlser, enten paa fcedrene Side,
gjennem Sverres Halvsystende, eller paa modrene Side. stod Kongen op.
og gik ind i Kirken, idet han bad alle dem, der vilde tjene ham, at gaa
med. Hele Forsamlingen fulgte ham, undtagen Jarlen og dennes Mamd, der
vendte tilbage til deres Skibe, og saalcdes blev Modet afbrudt uden no
get Forlig. Erkebiskoppen og de ovrige Viskopper lagde sig dog imellem,
og bragte det ved deres ivrige Bestræbelser dertil, at et Forlig omsider kom
i Stand til Kongens Tilfredshed, nemlig saaledcs at Jarlen, som Olaf
Thordsssn Hvitaskald siger i den Flokk, han digtede til Kongens Mre,
„gav Kongen ganske sin Sag i Vold og stillede Sikkerhed". Kongen maa
altsaa ene have raadet for Betingelserne. Hvilke disse vare, ckke,
men af senere forekommende Mringer seer man at Kongen har benyttet
denne Lejlighed til at raade Vod paa en Mislighed, der hidtil havde fun
det Sted siden hans Mindreårigheds Tid, og som, besynderligt nok, ikke
engang ved Forliget i 1223 var bleven fjernet, nemlig at Lendermccn
dene og vistnok tillige mange andre haandgangne Mcend ved deres tidli
gere til Kongen og Jarlen i Fællesskab aflagte Troskabs- og Hirdmands-
Ed vare begge lige meget forbundne ’), og saaledes i Tilfcelde af aaben
bar Fejde mellem begge Fyrster ikke uden at bryde denne Ed kunde yde
Kongen den tilbsrlige Hjelp mod Jarlen. Dette forandredes nu, som
man kan ssjonne, derhen, at Jarlen maatte lsse alle Lendermcend og
haandgangne Mcrnd i Kongens Deel af Landet fra deres Troskabslsfte
til ham, og at de derefter aflagde Troskabsed til Kongen alene, me
dens det derimsd faldt af sig selv, at Jarlens Mcend ikke til Gjengjeld
lostes fra deres Forpligtelse til Kongen, Jarlens Lensherre Derved
vilde det i Tilfcelde af Fejde endog blive de kongelige Lendermcends Pligt
at forene sig med deres Herre mod Jarlen, medens dennes Lendermcend
fremdeles vare bundne ved deres Go til Kongen! et Forhold, der, idet
l) Derfor heder det stedse: og Jarlen gjorde N. N. til Lendermand",
f. Ex. lon Staal og Ivar Nev 1217, Haakon Haakonsssns Saga Cap. 31,
Snorre Sturlasssn 1220, Sturlungasaga Cap, 25.
2) Alt dette frcmgaar udtrykkeligt af Jarlens Ord til sine Venner Aaret efter,
se nedenfor, jvfr, Haakon Haakonsssns Saga Cap. 161. Naar Jarlen her
siger, at han tror dem bedre, der fremdeles ere begges Lendermcend, mener
han med disse aabenbart kun dem i hans Deel af Riget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
