Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
888 Haakon Haakonsson.
det langt mere end hidtil bandt Jarlens Hinder og svcrkkede hans
Magt, syntes at maatte kunne bidrage scndeles meget til at forebygge
fremtidige Fejder. Derhos maa man vel antage, at Jarlen har maattet
love at indstille sine mistænkelige Rustninger, og for Fremtiden at vise Tro
stab og overholde Rolighed. Den Sikkerhed, som han maatte stille, bestod vel
som sædvanligt iGd og Gifler, For ovrigt lader det ikke til, at hans
Forleninger blevne indskrænkede, som Junker Knut vilde, og Kongen synes
efter Omstændighederne at have behandlet ham med saa megen Humanitet,
som han kunde forlange. Alligevel begriber man nok, at Jarlen maatte
vwre heel utilfreds med alt sammen, saavel Betingelserne hvorunder, som
den Maade hvorpaa Forliget sluttedes. Og uagtet han og Kongen nu
atter tilsyneladende omgikkes paa en venskabelig Fod, og gjensidigt becerede
hinandens Gjestebud med deres Ncrrvcrrelse, var dog den indbyrdes Tillid
mellem dem uigjenkaldeligen forstyrret
132, Stnle Jarls fortsatte Stemplinger. Kongens Tvist mcd Vissop Paal af Hamar.
Det viste sig ogsaa snart, at Jarlens Lofter vare intet mindre end oprig
tige, og at han, om end hans Hcrnder vare mere bundne end forhen, dog lige
fuldt ssgte i Smug at virke til Kongens Skade for derved at befordre sine egne
politiske Interesser. Lejlighed dertil fik han (eller skaffede sig maastee selv) al
lerede Aaret efter ved en Tvist, hvor i Kongen kom med Viskop Paal i Hamar,
den i Aaret 1231 afosde Viskop Hallvards Efterfolger. Kongen begav
sig nemlig, efter at have tilbragt Vintren i Vergen, hvor Dronning Mar
grete strax efter Juul fedte ham Datteren Christine, henimod Fasten til
Sogn, og derfra over Valdres til Oplandene, hvor han gjorde Fordring
paa Helge-Ven i Mjosen, der tidligere havde vcrret Kronens Ejendom,
men som Baglcrkongen Inge, der selv fandt sit Endeligt paa Oen, havde
stjenket til Vistopsstolen i Hamar. Kongen meente, at da Inge ikke var no
gen retmcrssig Konge, men kun en Vedrager, der efter Virkebeincrnes For
sikring ej engang var en Nordmand, men en Dansk ved Navn Thrugils Tve
stider 2), kunde han heller ikke bortstjenke noget af Krongodset! enhver saa
dan Gave fra hans Haand maatte vcere ugyldig, fslgelig krcrvcde Kongen nu
Oen som sin Fcrdrenearv. Da der ikke findes mindste Spor til, at Kon
gen tidligere er fremkommen med denne Fordring, ja da Oen endog synes
at have vcrret i Kongens Veerge, siden vi finde kongelige Sysselmand
l) Haakon Haakonsssns Saga 177. At Jarlen «rgrede sig ouer dette Forlig,
siges udtrykkeligt i Sturlungasaga Cap. 83.
’) Se ovenfor S. 293.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
