- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
894

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

894 Haakon Haakonsson.
Erkebiskop Sigurd. Dette sees saavel ovenfor paapegede, pavelige
Henvendelse til de tre danske Prcrlater, hvor man skulde have ventet, at
han havde henvendt sig til norske, som af den Omstændighed, at det an
saaes nsdvendigt, ved en egen Paveskrivelse at opfordre Erkebiskop Si
gurd med Lydbiskopper til at staa Paal bi, som om man havde en
Anelse om. at han ellers ikke agtede at gjore det, hvad ogsaa den ind
stroede Paamindelse om at Forsagelserne ogsaa knnde ramme dem, synes
at antyde. Erkebiskop Sigurd stod vistnok lige saa ivrigt paa sin Kirkes
Ret, som nogen af hans Forgængere, men all, hvad der berettes om hans
Ferd, viser at han var en sindig, »mådeholdende patriotisk Mand, der helst
ad fredelig Vej sogte at opnaa, hvad han til Kirkens Bedste ansaa nodven
digt; han var derhos som Thronder og Son af en tapper Virkebeinerhov
ding ’) opdragen uden Fordom mod, ja maaskee endog med Forkærlighed
for Kong Sverres Wt, og maa have hast en medfod Modbydelighed
for alt, hvad der mindede om Vaglervcrsenet. og Forjog paa at sonder
lemme Landet eller bringe det under dansk Herredomme. Derfor maatte
han vel ogsaa fole sig dobbelt krcrnket over at Paven, ojensynligt efter
Paals og Skules Naad, med Forbigaaelse af ham, Rigets Metropolitan,
og de ovrige Viskopper, gav en dansk Erkebiskop og danske Gejstlige kirke
lig Straffemyndighed i Norge. Og kunne vi nu foje hertil, at de fleste af
Vistop Paals Beskyldninger mod Kongen savnede al Grund, maatte dette blive
en Opfordring mere til ham om at holde sig ham og hele denne Sag fra Livet.
Alle de her ncrvnte Breve, hvortil der ogsaa fojedes et, ligeledes
linder ilte Oktober udstedt, paveligt Beskyttelsesbrcv for Hamars Vi
skop, Kapitel og Kirke med deres Gods og Rettigheder ved hvilken
Lejlighed ogsaa Kirkens Jordegods, og forst og fremst Helgeoen, opreg
nes -) —, fik sandsynligviis Viskop Paal selv med, da han, som vi erfare,
umiddelbart derefter tiltraadte Tilbagerejsen, fremdeles i Folge med
Sturla Sighvatsssn, Om Viskop Paal drog lige hjem til Hamar, eller
indtil videre forblev l Danmark, vides ikke; saa meget er kun vist, at han
og Sturla maa have rejst uscrdvanlig hurtigt, da Sturla endnu samme
Host kom til Norge og traf Kongen Heraf kunde vi da slutte, at
Kongen allerede for Vintrens Begyndelse maa have erfaret noget om,
hvad Paal havde taget sig fore i Rom, Sommeren havde Kongen og Jar
len tilbragt sammen i Bergen, tilsyneladende ret venskabeligt ..som det oftest
l) Eindride Peim, se ovenfor S. 749, 324.
2) vip!. Nui’v. I; 14. De her opregnede Godser ere foruden Helgesen endeel
Gaarde paa Hedemarken, fornemmelig i Stange, Vang og Nes.
’’) Haakon Haakonssens Saga Cap. 180, jvfr. Sturtungasaga V. 23, Her
siges der at de ved Afskeden stiltes heel venskabeligt ad og gave hinanden gode
Gaver, uden at man kan see om Skilsmissen foregik i Danmnrk eller Norge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free