- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
896

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

896 Haakon Haakonsson.
hidtil havde aflagt Ed til os degge; det samme gjorde Brynjulf, lon
Staals Son, og mange andre, til hvilke jeg derfor har langt mindre Til
lid, end til dem, der har svoret til os begge. Gregorius og Brynjulf
have dertil store Skarer om sig." Gnd flere Grunde anforte han, hvor
for han ikke fandt det raadeligt at rejse, men hans Venner opmuntrede
ham dertil, og meente at det ikke havde nogen Fare. Han gjorde sig da
rejsefærdig, lod sine Lendermcrnd indkalde, og drog temmelig langt ud paa
Sommeren afsted med henved 20 Skibe. Imidlertid havde han, rimelig
viis for at besmykke denne store Udrustning, der egentlig var unodvendig,
paany foregivet en Pilegrimsreise, denne Gang lige til det hellige Land og
i den Anledning atter ladet anholde hos Kong Henrik i England om et Grid«
eller Lejdebrev til at lccgge Vejen over hans Nige, og opholde sig der
nogen Tid, hvilket Lejdebrev ogsaa ganske rigtigt udstedtes af Kong Henrik
i Woodstock den 22de Juni, og erklæredes at skulle gjelde til Michelsdag
det folgende Aar’). Saudsynligviis var det ogsaa paa denne Tid, at
baade Kongen og Jarlen sogte at henvende sig til Kejser Frederik med en
Fremstilling af deres Sag, aabenbart for at vinde hans Medhold og Hjelp;
Kongen sendte Noe Kongsfrcende, og Jarlen Vaard, en Broder af Isak
i 80, Sysselmanden i Sogn, da han, som det udtrykkeligt siges, fandt
at Noe ej fremstillede hans Mellemværende med Kongen rigtigt eller
sandfærdigt ",. Baard var, som vi ville see, kommen hjem fra denne
delse i 1236. Men Jarlen vovede sig dog, da det kom til Stykket, ikke til
Modet. Han blev liggende i Steinavaag paa Sondmore indtil langt ud
paa Hosten, og lod Kongen forgjeves vente paa sig. Denne, der med alle
fra Viken og paa det for omtalte sck’e, just nu færdig
byggede Skib Olafssuden, havde begivet sig til Gulathingslagen, sendte Kle
met af Holm til Frostathing for der at melde, at hvis Jarlen ikke ind
fandt sig til det berammede Mode i Bergen, vilde Kongen komme »ord til
Throndhjem. Imidlertid lod han opbyde Folk fra alle Fylker i Gula
thingslagen, og satte dem Stevne i Bergen om Hosten, for derfra at folge
ham nordefter.’ Skule laa endnu i Steinavaag, da han fik Nys om, at
Kongen var i Vente med en betydelig Atter sammenkaldte han nu
sine Mccnd til Naadslagning, og atter var han tvivlraadig. Paal Vaaga
stalm, der nvlig var indtruffen fra Haalogaland, raadede ham paa det
indstændigste til’at drage Kongen i Mode, sigende at alt endnu kunde blive
godt naar de kun kom sammen. Med Paal forenede nu Fleerheden af de
’)
at Brevet selv siges at vwre udstedt i Kongens 19de Aar og Griden at
gjelde til Michelsdag i det 20de. Henrik den 3dies Aar regnedes nemlig fra
28de Oktober 1216, se Sir Harris Nicholas ckronuluss? ul Kislor? S. 291.
!) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 291.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0914.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free