Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
909
1233—35. Sturla Sighvatsson udenlands.
Sammenkomst med Kongen. Ud paa Vintren drog han som det synes
over Land til Danmark, hvor han gjorde sin Opvartning hos Kong Val.
demar, der tog seerdcles venligt imod ham, beholdt ham hos sig en Stund,
og gav bam ved Afskeden en god Hest foruden mange andre herlige Ga
ver. I Tydstland stsdte han, som det tidligere er neevnt, sammen med
Biskop Paal, og fulgtes ad med ham den ovrige Deel af Rejsen. Bi
stoppen tog sig, ved Ankomsten til Nom, strrdelrs ivrigt as hans Sag,
og han erholdt ogsaa fuldstændig Absolution, men rigtignok kun ester at have
underkastet sig en meget haard Poenitens! han skal nemlig vcrre bleven fsrt
barfodet fra Kirke til Kirke rundt om i hele Nom, og have modtaget Pid
steslag udenfor de fleste Hovedkirker, „saa at en Mængde Folk stod ude
og undredes, slog sig for Brystet og beklagede at en saa dejlig og statelig
Mand skulde lide saa haard Behandling ,- ja hverken Mcrnd eller Kvinder
kunde holde Taarerne tilbage". Det er allerede ovenfor omtalt, hvorledes
han efter erholdt Absolution rejste hjem igjen til Norden, fremdeles i Folge
med Biskop Paal, tog en kjcerlig Afsted med ham under gjensidige Ford
ringer, og derpaa kom til Kong Haakon enten i Tunsberg eller i Bergen,
og fulgte med ham til Tunsberg. Den Modtagelse, han nu fandt hos
Kongen, var meget venlig, og bestemte ham, som det synes, til at tage sit
Vinterophold i Oslo, da det var for seent paa Aaret til at vende tilbage
til Island, stjont de Efterretninger, han modtog om hvad der var steet
under hans Fravccrelse, visselig vare af den Natur, at han maatte have
givet meget for, strar at kunne komme hjem ’).
Urokja Snorressem traadte nemlig, som Bestyrer af Vatnsfjord-God
set, ganske i sine Forgængeres Fodspor, ja lod endog til, at ville opkaste
sig til Ene-Herre paa Vesterlandet. Han tog, fortcelles der, hver frels
Mand, som vilde til ham, i sin Tjeneste, saa at der samledes en heel
Meengde Karle paa Gaarden, og det varede ikke lcenge fsreno man med
voldsomme Midler maatte skaffe den nsdvendige Kost tilveje, saaledes som det
lcenge havde vceret Skik og Brug i Vatnsfjord Egnens af Naturen
mindre begunstigede Beskaffenhed maa vel have bidraget noget dertil. Men
det er tydeligt nok, at Gaarden under disse Omstccndigheder ikke kan have
vceret stort bedre end en Noverrede. Blandt hans uregjerlige Svende ncev
nes isccr en vis Vjorn, kaldet Mave-Bjsrn, fra Nordlandet, en af Vistop
Gudmunds Mcend fra Grimss; han gik strax efter Sturlas Afrejse om
Hssten 1233 med en Skare Folk lige til Vreidafjorden, hvor han drog
langs Kysten fra Gaard til Gaard, saavel som til Derne, for at afpresse
Bsnderne Gods. Fik man det ej med det Gode, tog man det med Magt;
1) Sturlungasaga V. 23.
2) Sturlungasaga V. 21,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
