Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
911
1233—35. Urskja Snorresssns Voldshandlinger.
der nu ret vilde rise at han kunde stan paa egne Fsdder og derhos af
ildesindede Folk opfyldtes med Mistanke om. at Sighvat hemmelig
arbejdede paa at lotte hans Thingmcrnd fra ham, hvilket klang saa
meget rimeligere, som de fleste Storbonder i Skagafjorden virkelig vare
scerdeles gode Venner af Sighvat fra den Tid af da denne ogfaa forte
Befalingen her. Tet spendte Forhold gav Anledning til at de, som
gjorde Uvcrsen i Eyrafjorden, toge og fandt deres Tilflugt hos Kolbein,
og omvendt de fra Skagafjorden hos Sighvat. Endelig troede Kolbein
at have faaet fuldkommen Vished for at Sighvat ncrrede hine Planer’),
og besluttede at forekomme ham ved at angribe ham med en betydelig
Overmagt. For at skaffe sig denne sendte han Bud til sin Svoger Urokja
om Hjelp, og Urokja var dertil lige saa villig som skyldig. Han indfandt
sig hos Kolbein med henimod 30 Mand, og de droge begge tilsammen
ud med henved 300. Alligevel blev der ikke noget af Overfaldet, da
Kolbein ved at komme over til Mnadal fik hore, at Sighvat havde faaet
betimelig Underetning om Faren og derfor rimeligviis var belavet paa
Forsvar; han vendte om igjen, men lod sin Harme gaa ud over den tid
ligere omtalte Kalv Guthormsson, den samme, der for 20 Aar siden
havde drcrbt Hall Klevpjarnsson, og nu, stjsnt bosat i Skagafjorde»,
havde neglet Kolbein at staa ham bi mod Sighvat. Kalv og hans Son
Guthorm bleve begge drcedte. den sidste i det mindste uden Skyld (2 1 de
Febr, 1234). Det er charakteristist for den Tid, at saavel Fader som
Ssn havde en gejstlig Grad ; hiin var Akoluth, denne Diakon
Men Sighvat var en mcrgtig og farlig Modstander, og Kolbein og Urokja
folte selv deres Stilling saa betcenkelig. at de fandt det raadeligst at ride
syd over Fjeldet til Reykjaholt for at hore Snorre Sturlasssns Naad
og sikre sig hans Hjelp. Snorre svarede forsigtigt, at han ej plejede at
befatte sig med Heredsfejder, men derimod skulde komme til Althinget og
her yde dem al den Bistand, som deres Mre fordrede Siden vendte
de tilbage til Skagafjorden, og krcevede Bonderne til at holde de fra
Eyjafjorden ledende Passe besatte, for at hindre Overfald fra den Kant.
Bonderne maatte lystre, og da de foruden Umagen ogsaa havde at holde
sig paa egen Kost,, maa Tjenesten, iscer paa den Tid af Aaret, have virret
dem yderst byrdefuld. Da Sighvat hsrte om Kolbeins Foranstaltninger, lod
han ligeledes sine undergivne Vender lcegge sig paa Post hist og her i
i) Dette erfarede han ved at lcegge sig paa Luur og hore en om hans Ncervce
relse uvidende lon Prests Ord. Sturlungasaga V. 27.
Sturlungasaga V. 27.
2) Slurlungasaga I. 27,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
