Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
912 Haakon HaakonZssn.
Egnen, men paa den Maade at han selv skaffede Kost og Underhold ’).
Begge Hereder stode saaledes paa fuldkommen Krigsfod mod hinanden.
Ued denne Lejlighed dar det, at Sighvat og Kolbein, som det tidligere er
berettet, hver paa sin Side ssgte at faa Biskop Gudmund, der opholdt
sig hos Brand paa Hsvde, til at tage sit Parti ; begge havde vcrret hans
bitreste Modstandere, men enhver af dem fandt det dog nu hsjst snskeligt
at have den for sin Hellighed af Mcengden faa anseede Mand i sin
Flok 2). Gudmund havde vel lige meget imod dem begge, men da han
altid havde vcrret en Ven af Snorre Sturlasssn, og dennes Ssn Urskja
var sammen med Kolbein, bestemte dette Gudmund til at erklcrre sig for
Kolbein, og begive sig til ham paa hans Gaard Flugumyre. Efter Paa
ske« samlede Kolbein og Urokja Folk til sig fra alle Kanter, baade Un
dergivne og Venner, indtil de fik en Heer af 720 Mand, med hvilken de
agtede sig over til Eyjafjorden. Sighvat samlede ved Efterretningen
herom ligeledes Folk, og drog med 480 Mand, hvoriblandt hans Ssnner
Kolbein og Thord Kakale, samt Ravn Svcinbjornsssns Sonner Svein
djorn og Kraak, over til Skagafjordcn, hvor han indtog en fast Stilling paa
Flatatunga, ved Sammenløbet af lokulsaa og Norderaa, medens Kol
bein stod lige overfor paa Silvrastad, rede til at begynde Angreb, og lod Biskop
Gudmund, som fulgte med ham, skrifte sine Krigere. Vistoppen troede dog
ikke at det vilde komme til Slag. og havde ogsaa Ret, thi da Kolbeins
Mcrnd stulde begynde Angrebet, fandt de, som der fortcrlles, Sighvats
Hccr sterkere end de havde ventet, og standsede. Sighvat sagde roligt!
„nu behove vi ikke at frygte dem siden de standse strax i Begyndelsen."
Flere anseede Mcend af begge lagde sig nu imellem, og fik stuttet
et midlertidigt Forlig, hvorved Sagen henstodes til Viskop Magnus’s Af
gjorelse paa forestaaende Althing. Kolbein og Urokja vare visselig heel
utilfreds hermed, men maatte finde sig deri. Enhver drog nu til sit, og
Urskja vendte saaledes tilbage til Vestfjorden. Paa Vejen tillode hans
Folk sig de swrste Voldsomheder, rsvede Heste og Mad, m. m., og da
de kom ned til Vrejdafjorden, benyttede de Lejligheden til at lade Thord
Sturlasson, Urokjas egen Farbroder, undgjelde at han tidligere havde sogt
at hindre deres Volosferd! de rede ind paa Hvamm, hver han tilfccldigviis
ej var hjemme, toge Hs og meget andet, slagtede en Oxe, og opfsrte sig i
det hele taget hojst uforsvarligt. Ja, hvad end mere var, Urokja satte sig
nu ret fast paa den Kant, og satte 80, heder det, det vil egentlig sige,
oprettede nye Rans-Tilhold paa Stadarhool ved det ostlige, og Neykjahole
i) Stnrlungasaga V. 28. Dette omtales og i Annalerne for 1224, med Ordene
„at Bonderne havde II Lelur" (Posteringer).
’) Stnrlungasaga V. 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
