Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
921
1236. Slurla Sighvatsssns Tog til Neykjccholt.
-.5
Sighvat og Sturla derved stulde hindres fra at befatte sig dermed. Urokja
drog felv tolfte tilbage ti! Vatnsfjord, og derfra med alt sit Forraad af Leo
netsmidler og Losore ud til Woo, hvor Sturla Thordsson ogfaa kom til ham
uied en Deel Proviant, men som ikke forslog lange til alle de Folk, der
her vare samlede, saa at man snart begyndte at lide fotelig Mangel ’),
Palmesøndag (23de Marts) kom Sighvat med sine trende Sonner,
Stlirla, Kolbein og Thord Kakale, ned til Vorgarfjorden, med ikke fcrrre
end 1000 Mand. Thord Slurlasssn red dem imode fra Neykjaholt, og
talte Sighvat haardt til Nette, fordi han i disse hellige Dage foor med
Hcrrstjold mod sin Broder; han burde dog, sagde han, betænke at han
var en gammel Mand, som snart stulde gjore Regnskab for denne Synd.
Sighvat svarede spottende! „ingen af os behover uu at drille den anden
med hans Alder, men kanstee du, Broder er bleven Spaamand paa dine
gamle Dage?" „Jeg er ingen Spaamand", svarede Thord, „men alligevel
kan jeg nu spaa for dig, thi saa meget som du nu indbilder dig af din
og dine Sonners Magt, vil der ikke gaa mange Aar hen, forend det er
forbi." „Nu er du vred, Frccnde", var Sighvats Svar, „og man stal jo
aldrig agte paa vred Mands Ord; vor Samtale bliver vel bedre ncrste
Gang vi traffes". Sighvat drog ikke langer end til Sidemule, Sturla
derimod drog lige til Neykjaholt, uden i mindste Maade at bryde sig om
Overdragelsen til Thord, men bar sig ad, heder det, som om han ejede alt
sammen der, og underlagde sig alle Snorres Ejendomme i Vorgarfjorden.
Paa Stavaholt lod han, selve Langfredag, Kirken bryde op og en Deel der
forvarede Levnetsmidler udtage, sigende at Kirken ej burde kunne beskytte
bansatte Mands Gods. Urokja og hans Tilhcrngere, hvoriblandt
Sturla Thordsssn, vare nemlig det siges ikke naar blevne satte
i Van. Alle Vsnder i Heredct maatte underkaste sig Sturla. Endog
Thorleif i Garde maatte finde sig i alt, hvad Sturla bod. Snorre
Sturlasssn vovede ved Efterretningen om alt dette ikke engang at for
blive paa Besfestad, men rejste heelt til østlandet, hvor han tilbragte
Sommeren hos Orm Jonsson "). Urokja derimod samlede og udrustede
alle de Skibe, han kunde faa fat paa, og det hed, at han med denne
Flaade agtede sig til Breidafjorden eller endog, om det var muligt, lige
til Vorgarfjorden. Sturla, hvis Fader og yngre Vrodre imidlertid vare
dragne hjem til Nordlandet, begav sig med en Deel Folk til Vestfjordene
for at forekomme ham, og faldede flere af hans Mand, hvor han traf
dem langs Kysten, uden dog at kunne udrette noget synderligt mod ham
selv. Men omsider blev denne Uro saa utaalelig for Venderne, at de
i) Sturlungasaga V. 44.
’) Denne boede nu paa Gaarden Skaal strar nordenfor Tykkebs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
