- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
922

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

922 Haakon Haakonsssn.
lagde sig imellem og fordrede at der skulde underhandles om Fred. Her
til vare begge Parter nu tilsyneladende nok saa villige, og de havde et
Mode ved Sande i Dyrafjorden, hvor de snart kom til Enighed. Det
bestemtes at overlade den egentlige Afgjorelse til Sighvat, som skulde af
give sin Kjendelse forstkommende Midsommer paa den Sturlas Svigermo
der tilhorende Gaard Kelde, paa Nangaarvalle; imidlertid skulde der vcere
Fred og Venstab mellem Frcrnderne; Urokja skulde strax forlade Vestfjor
dene med alt sit Losore og folge Sturla sydover for at boscette sig paa
Stavaholt; Sturla skulde have Reykjaholt og Snorres Gods i Fred for
Urokja, indtil man sik Snorre selv i Tale og kom til Enighed med
ham Urokja og Sturla Thordsssn bleve virkelig i Folge med
Sturla, der drog til Things, og de skiltes forst fra ham ved den saakaldte
Blaastogeheide med den Aftale, at de alle skulde modes til den bestemte
Tid paa Kelde. Derpaa begav Urokja sig oster til sin Fader, og siden
til Nangaarvalle for at oppebie Sighvat og Sturla. Den sidste kom,
Sighvat derimod udeblev, saa at det endelige Forlig ej, som det var af
talt, kom i Stand. Hvad der strax efter skede, viser noksom, at Udebli
velsen var planmcrssig, for at skaffe Sturla Paaskud til at bryde sit Ord
og lokke den alt for godtroende Urokja ien Snare. Sturla og Urokja droge
tilsammen, hver med sit Folge, vestover, forst til Stavaholt, siden til Bor
garfjorden. Da de kom til det Sted, hvor Vejen til Stavaholt og Rey
kjaholt skilles ad, vilde Urokja sige ham Farvel, men Sturla bad ham
gjore Folge til Reykjaholt, sigende at de endnu havde meget utalt. Urokja
fojede ham, og var endog.saa uforsigtig, at han lod en Deel af sit Folge
fare til Stavaholt, idet han kun beholdt Sturla Thordsson og sex andre
hos sig. Morgenen efter Ankomsten til Reykjaholt bleve Urokja og
Sturla Thordsson kaldte ud ien liden afsides Stue. Strax efter kom
Sturla Sighvatsson og bad Sturla Thordsson folge med ham op paa et
Lost, og sagde her, at siden Forliget ikke efter Bestemmelsen var kommet
istand, fandt han det ikke trygt at lade Urokja bo saa ncrr som paa Sta
vaholt, medens han selv holdt til paa Reykjaholt og skaltede og valtede
med hans Faders Gods. „Jeg har", sagde han, „fundet paa et andet
Naad’ han stal drage nord til Skagafjorden og derfra ud af Landet;
du og han komme saaledes nu til at stilles ad". Med disse Ord greb han
Sturlas- Sverd, som denne havde lagt fra sig. Da de gik ned ad Trap
pen, modte de Urokjas Mcend, som imidlertid vare blevne afvcebnede, og
bragtes op paa Loftet i Forvaring. Derpaa lod Sturla Urokja selv gribe,
og forte ham under Vedcekning op paa den saakaldte Arnavatnsheid under
Jollerne og ind i Surtshelleren, hvor han befalede en af sine Folk at
2) Sturlungasaga V. 45.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free